Når du stadig har smerter i underlivet 3 måneder efter fødsel, kan det føles både frustrerende og utrygt. Samtidig er det en periode, hvor kroppen stadig kan være i gang med at hele og omstille sig. Her får du praktisk vejledning til at forstå dine symptomer, skåne underlivet i hverdagen og vurdere, hvornår det er en god idé at søge hjælp.

Smerter kan komme fra flere steder, og det er ofte kombinationen af væv, muskler og belastning i hverdagen, der spiller ind.

• Bækkenbund og omkringliggende muskler kan være spændte, svage eller overaktive, især hvis du ubevidst “holder igen” pga. ømhed.
• Arvæv efter bristning eller klip kan føles stramt, sviende eller jagende ved bevægelse, toiletbesøg eller berøring.
• Efter kejsersnit kan der være ømhed og træk i ar og dybere lag, især når du løfter, rejser dig eller går ture med barnevogn.
• Ændrede hormoner og evt. amning kan give tørhed og irritation, som kan mærkes som svie og ubehag i skeden.

Et godt pejlemærke er, om smerterne gradvist er på vej ned, eller om de står stille eller bliver værre, når du øger aktivitet.

Tyngde, “noget der buler”, eller en følelse af pres sidst på dagen kan hænge sammen med bækkenbundens belastning.

1. Skru midlertidigt ned for aktiviteter, der øger trykket nedad, fx tunge løft, mange trapper eller lange ture.
2. Prøv korte pauser i løbet af dagen, hvor du ligger ned og aflaster bækkenet.
3. Når du hoster eller nyser, kan du støtte med en hånd på maven eller bækkenet og puste blidt ud, så trykket ikke “går ned i underlivet”.

Hvis tyngdefornemmelsen er ny, tiltager, eller du oplever synligt “bule” i skeden, er det relevant at tale med læge, jordemoder eller en fysioterapeut med speciale i gynækologi.

Smerter ved samleje 3 måneder efter fødsel er noget, mange kæmper med i stilhed. Det vigtigste er, at du ikke skal presse dig igennem smerte.

• Start med tryg, gradvis genoptagelse: berøring, stillinger med lav dybde, og stop ved skarp smerte.
• Vælg tidspunkter, hvor du er mest udhvilet, og hvor underlivet ikke allerede føles “brugt” af en lang dag.
• Ved tørhed eller svie kan ekstra skånsom intimpleje og god hygiejne omkring ømhed gøre en forskel for komforten, uden at det er en behandling i sig selv.

Hvis smerterne er brændende, stikkende, eller du får uro i kroppen ved forsøg på penetration, kan det være en god idé at få vurderet bækkenbundens spændingsniveau og evt. arvæv.

Søg vurdering, hvis du oplever et eller flere af disse tegn:

• Feber, utilpashed eller tiltagende smerter.
• Ildelugtende udflåd eller blødning, der føles unormal for dig.
• Stærk smerte ved vandladning eller du ikke kan tisse ordentligt.
• Konstant, ensidig smerte (fx i den ene side), der ikke bedres med hvile.
• Smerter der bliver værre uge for uge, eller som tydeligt begrænser din hverdag.

Du må gerne kontakte sundhedsvæsenet “bare for at være sikker” - det er en helt rimelig grund.

Små justeringer kan gøre dagligdagen mere overkommelig, mens du finder årsagen og giver kroppen ro til at komme sig.

• Skån underlivet ved toiletbesøg: undgå at presse, læn dig frem og giv dig tid.
• Brug blød støtte omkring mave og bækken ved uro eller “løshedsfølelse”, især når du er meget oppe.
• Prioritér komfort tæt på kroppen, så ømt område ikke irriteres af syninger eller stramme kanter.

Hvis du vil gøre det ekstra nemt at have hjælpemidler klar i perioden, kan disse produkter være relevante for komfort og praktisk pleje (uden at de erstatter en faglig vurdering): Efterfødselspakke - samlet pleje til tiden efter fødslen, Intimate Care Wash Bottle - skånsom skylning ved ømhed og efter toiletbesøg og Post Birth Belly Binder - blid støtte omkring mave og kerne ved behov for at føle dig mere “holdt”.