Historien om Carriwell
Carriwell blev grundlagt i 1996 med en simple tanke:
Mødre fortjener bedre støtte.
Alt for mange amme-bh’er var ukomfortable og dårligt tilpasset til den krop, de skulle støtte. Derfor begyndte vi at udvikle produkter med udgangspunkt i kvinders virkelige behov – og det gør vi stadig i dag.
Vi lytter til mødre, jordemødre og sundhedsprofessionelle og designer produkter, der følger kroppen gennem graviditet, amning og tiden efter.
For os handler komfort om mere end det du har på. Det handler om at føle sig godt tilpas i en krop, der forandrer sig – og have mere overskud til nærhed, ro og de øjeblikke, der betyder noget.
Omsorg gælder også den verden, vores børn skal vokse op i. Derfor arbejder vi bevidst med blandt andet økologisk bomuld, GRS-certificerede genanvendte materialer og FSC-certificeret emballage.
Carriwell er ikke her for at fortælle dig, hvordan moderskab skal være. Vi er her for at støtte dig – præcis dér, hvor du er.
Alle vores produkter er designet i Danmark – med skandinavisk sans for funktionalitet, æstetik og omsorg
Seamless design – vores signatur siden begyndelsen
Når kroppen forandrer sig, skal tøjet følge med. Derfor har sømløst design været en del af Carriwells DNA i næsten tre årtier.
For os er seamless ikke en trend, men en måde at skabe komfort og støtte på. Færre generende syninger, mere fleksibilitet og materialer, der former sig efter kroppen og bevæger sig med dig.
Det er særligt vigtigt under graviditet og amning, hvor kroppen hele tiden ændrer sig. Vores sømløse designs er skabt til at tilpasse sig – så du kan føle dig støttet uden at føle dig begrænset.
Det er enkelt, funktionelt og skabt med kroppen som udgangspunkt. Derfor er sømløst design blevet en af Carriwells signaturer.
Fra danmark og ud i verden
Carriwell har stadig hjemmebase i Herning. Det er her, mange af idéerne opstår, beslutningerne bliver taget, og hverdagen leves. Men i dag rækker Carriwell langt ud over Danmarks grænser.
Vi eksporterer til mere end 35 lande og arbejder sammen med mennesker og partnere på tværs af markeder og kulturer. Det gør vores verden større og minder os om noget vigtigt: En mor i Danmark og en mor tusindvis af kilometer væk kan have vidt forskellige hverdage. Men følelsen af at have brug for støtte, ro og noget, man kan stole på, er den samme.
Samtidig holder vi fast i det, der føles vigtigt for os:
At være tæt på. At være nysgerrige. Og at gøre os umage.
Plads til livet omkring arbejdet
Vi tror ikke på, at et godt arbejdsliv skal fylde hele livet.
Derfor arbejder vi fire dage om ugen. Det giver plads til dem, vi holder af. Til at lade op. Til hverdagen uden for arbejdet. Og til at møde ind igen med energi, nærvær og lysten til at gøre et godt stykke arbejde.
For omsorg er ikke kun noget, vi gerne vil give videre.
Det skal også kunne mærkes i den måde, vi arbejder på.
Vi vil gerne vokse – uden at vokse fra os selv
Carriwell er blevet større gennem årene, og det er vi stolte af. Men for os handler fremtiden ikke om at blive størst. Den handler om at blive ved med at være nysgerrige. Om at turde stille spørgsmål. Om at lytte, når noget kan gøres bedre – og have modet til at ændre det.
Nogle gange er det en lille detalje. Andre gange er det en helt ny måde at gøre tingene på.
Vi ved ikke præcis, hvor Carriwell er om ti eller tyve år. Men vi ved, hvad vi gerne vil tage med os hele vejen:
Nærheden. Nysgerrigheden. Ordentligheden. Og lysten til stadig at gøre en forskel.