Smerter i kroppen ved overgangsalder kan føles diffuse og skiftende: ømme muskler, stive led, spændinger i ryggen eller “tunge” ben. For nogle kommer det gradvist, for andre mere pludseligt. Det vigtigste er, at du tager symptomerne seriøst og arbejder praktisk og roligt med dem, uden at konkludere for hurtigt på årsagen. Nedenfor får du konkrete, hverdagsnære tiltag og tegn på, hvornår det giver mening at tale med lægen.

Mange oplever muskel- og ledsmerter i overgangsalderen. Man ved, at hormonelle ændringer spiller en rolle for flere kropsfunktioner, men smerter kan også hænge sammen med søvn, stress, mindre restitution eller ændret belastning i kroppen.

• Bevæg dig i korte intervaller i løbet af dagen (fx 5-10 minutter ad gangen).
• Skift mellem gang, let styrke og mobilitet, så de samme områder ikke overbelastes.
• Notér i 1-2 uger hvad der forværrer og hvad der lindrer, så du kan justere med fakta frem for mavefornemmelse.

Stivhed mærkes ofte mest om morgenen eller efter at have siddet stille. Her handler det typisk om at få gang i kredsløb og led, uden at presse dig.

• Start roligt: 2-3 minutter med skulderrul, hoftecirkler og ankelbevægelser.
• Brug varme eller et lunt bad, hvis det hjælper dig til at bevæge dig mere frit.
• Planlæg “mikropauser” hvis du sidder meget: rejs dig hver 30-60 minutter.

Rygsmerter kan forstærkes af spændinger, ændret muskelstyrke og hverdagens belastninger. Hvis smerten påvirker din funktion, kan det være relevant at få vurderet teknik, ergonomi og evt. øvelser hos en fagperson (fx fysioterapeut).

• Variation slår perfektion: skift arbejdsstilling ofte.
• Styrk “kernen” blidt: øvelser som bird-dog, glute bridge eller sideplanke på knæ.
• Løft tæt på kroppen og undgå vrid under belastning.

Smerter i ben og hofter kan komme fra alt fra muskelspændinger til overbelastning. Hvis du går mere (eller mindre) end før, kan kroppen reagere.

• Øg aktivitet gradvist, især hvis du nyligt er startet op.
• Prioritér stabilitet: balancetræning og let styrke omkring hofter kan være en hjælp.
• Overvej fodtøj og underlag, hvis du ofte får ømme fødder, knæ eller hofter.

Det er en god idé at kontakte læge, hvis smerterne er nye, tiltager, eller hvis du er i tvivl om årsagen. Søg også vurdering ved fx:

• hævelse, rødme eller varme i et led
• feber, uforklaret vægttab eller udtalt nattesmerte
• føleforstyrrelser, udstrålende smerter eller kraftnedsættelse
• smerter efter fald eller skade

Hvis du oplever, at lænd eller bækken bliver hurtigere trætte, kan let støtte nogle gange give mere komfort i dagligdagen, uden at det er en “behandling” i sig selv. To muligheder, som kan være relevante at overveje, er:

• Støttebælter (kan give ekstra stabilitet omkring lænd og mave i perioder med ømhed)
• Seamless Maternity Support Band (en blød, sømløs løsning til mild støtte, hvis du bedst trives uden noget der strammer)

Hvis du vælger støtte, så brug det som supplement til bevægelse og gode pauser, og stop hvis det føles ubehageligt eller øger dine symptomer.