Ja, mange kan godt blive gravid, selv om de har en nedsunken livmoder (også kaldet prolaps). Det vigtigste er at få en individuel vurdering hos læge eller gynækolog, fordi graden af nedsynkning og dine symptomer har betydning for, hvad der er mest hensigtsmæssigt, når du prøver at opnå graviditet. Her får du en praktisk gennemgang af, hvad du kan være opmærksom på, hvilke tegn der bør føre til kontakt med sundhedspersonale, og hvilke muligheder der typisk findes.

Prolaps i sig selv betyder ikke automatisk nedsat fertilitet, men nogle oplever, at generne omkring prolaps påvirker sexlivet, komforten eller lysten til samleje - og dermed indirekte forsøget på at blive gravid. I mere udtalte tilfælde kan anatomi og symptomer gøre samleje ubehageligt, eller give en følelse af “tyngde” og irritation, som kan fylde meget i hverdagen.

• Søg vurdering tidligt, hvis du har udtalte gener, så du ikke går og kompenserer alene.
• Notér hvornår symptomerne er værst (fx sidst på dagen, ved løft eller hoste) og tag det med til konsultationen.
• Kontakt læge ved smerter, blødning, sår på slimhinden eller problemer med at tømme blære/tarm.

Mange beskriver en tyngdefornemmelse i underlivet, en “bule” i skeden, trykfornemmelse, svie eller følelsen af at noget falder ned. Nogle får også urin- eller afføringsgener. Hvis du ønsker graviditet, er pointen ikke at “holde ud”, men at få afklaret graden og finde en plan, så symptomerne ikke spænder ben for dit overskud.

• Hvilke aktiviteter forværrer symptomerne?
• Har du problemer med at lade vandet helt?
• Har du smerter ved samleje eller efter?
• Har du tidligere fødsler, bristninger eller instrumentel forløsning, som kan være relevant historik?

Hvis du bliver gravid med prolaps, vil anbefalinger ofte handle om symptomlindring og løbende vurdering. Kroppen ændrer sig meget i graviditeten, og nogle oplever, at symptomerne ændrer karakter over tid. Derfor er det en god idé at nævne prolaps tidligt hos egen læge eller jordemoder, så du kan blive henvist videre ved behov.

• Hvis du pludseligt ikke kan tømme blæren.
• Hvis der opstår sår, blødning eller vedvarende smerter.
• Hvis en bule bliver markant større eller giver udtalt ubehag.

Behandlingen afhænger af symptomer og graden af nedsynkning. Typisk starter man med ikke-kirurgiske muligheder, fordi de ofte kan lindre gener og støtte hverdagen. Et hjælpemiddel kan fx være et støttepessar (vaginalring), som tilpasses af sundhedspersonale og bruges hos nogle for at mindske tyngdefornemmelse og irritation. Bækkenbundstræning kan også indgå som en del af den samlede plan. Operation kan komme på tale i nogle tilfælde, men timingen i forhold til graviditetsønske skal altid drøftes med gynækolog.

• Bed om en gynækologisk vurdering og få klarhed over graden af prolaps.
• Spørg konkret ind til muligheder som pessar, og hvordan kontrol og opfølgning foregår.
• Få en plan for, hvad du gør, hvis generne tiltager.

Du bør tage kontakt, hvis prolaps påvirker dit sexliv, giver uro i kroppen, eller hvis du oplever vandladnings- eller afføringsproblemer. Det er helt rimeligt at bede om en vurdering, også selv om symptomerne “kun” kommer sidst på dagen. Jo mere konkret du kan beskrive dine gener, jo lettere er det at få den rigtige hjælp.

• Skriv dine symptomer ned i 1-2 uger.
• Tag spørgsmål med om graviditet, fødsel og eventuel støttebehandling.
• Fortæl, hvis du tidligere har prøvet øvelser eller hjælpemidler uden tilstrækkelig effekt.

Hvis du er gravid (eller prøver at blive det) og bliver mere øm i ryg og bækken, kan et støttebælte være en praktisk måde at aflaste i bevægelse. Et eksempel er Maternity Support Belt. Brug det som et supplement til faglig vejledning, ikke som erstatning for vurdering, hvis du har udtalte prolapsgener.

• Lex.dk – Livmodernedsynkning
• Aleris – Nedsynkning i underlivet (PDF)
• RN Nordjylland – Brug af støttepessar (PDF)