At være gravid kan føles både trygt og sårbart på samme tid. Noget af det, der ofte giver ro, er at vide, hvornår det er bedst at kontakte læge, jordemoder eller fødemodtagelse - og hvornår du roligt kan se tiden an. Her får du praktiske tommelfingerregler, uden unødige skræmmescenarier.

Kontakt som regel din egen læge, når du har en positiv graviditetstest eller en stærk mistanke om graviditet. Formålet er typisk at få lagt en plan for det videre graviditetsforløb, få svar på spørgsmål og blive guidet til relevante undersøgelser i det offentlige tilbud (som kan variere efter region og din situation).

Skriv gerne ned:

• Første dag i din sidste menstruation (hvis du kender den)
• Eventuelle tidligere graviditeter, sygdomme eller medicin
• Symptomer, du er i tvivl om (fx smerter, blødning, feber)

Det gør konsultationen mere overskuelig, især hvis du er træt eller overvældet.

Blødning kan have mange årsager, og det er ikke altid tegn på noget alvorligt. Men som tommelfingerregel bør du kontakte læge eller vagtlæge, hvis du bløder, så du kan få vurderet situationen ud fra mængde, farve, varighed og om du samtidig har smerter.

Kontakt akut (fx fødemodtagelse/vagtlæge efter lokale retningslinjer, og ved alvorlige symptomer 112), hvis blødningen er kraftig, hvis du bliver svimmel eller utilpas, eller hvis blødningen kommer sammen med stærke mavesmerter, skuldersmerter eller påvirket vejrtrækning.

Murren og jag i underlivet kan være normalt, især tidligt i graviditeten, når kroppen forandrer sig. Men du bør kontakte læge samme dag, hvis smerterne er stærke, bliver værre, er ensidige, eller hvis du samtidig har feber, blødning eller føler dig tydeligt dårlig.

Et hjælpsomt spørgsmål er: Kan du hvile dig ud af det, og bliver det gradvist bedre - eller stopper det dig i at fungere? Hvis smerterne begrænser dig markant, er det en god grund til at ringe og få vejledning.

Hævelse i hænder, fødder eller ben kan være en almindelig del af graviditeten. Det, der især bør vurderes, er pludselig eller udtalt hævelse, eller hævelse der kommer sammen med andre symptomer.

Søg vurdering samme dag ved kombinationer som:

• Kraftig eller ny hovedpine
• Synsforstyrrelser (fx flimren, sløret syn)
• Smerter højt i maven eller generel påvirket tilstand

Det kan være tegn, der skal tages alvorligt og vurderes sundhedsfagligt.

Hvis din egen læge ikke har åbent, og du er bekymret for symptomer, der ikke kan vente, er vagtlægen relevant. Det gælder fx ved:

• Feber og tydelig sygdomsfølelse
• Mistanke om urinvejsinfektion (svie, hyppig vandladning, smerter)
• Tiltagende smerter, blødning eller markant bekymring for dit velbefindende

Det kan variere efter graviditetsuge og lokale forhold, om du skal ringe til egen læge, vagtlæge eller fødemodtagelse. Hvis du er i tvivl, så start dér, hvor du hurtigst kan få faglig triage. Hellere ringe og få afklaret end at gå alene med uro.

Når du har fået afklaret, at dine symptomer er forventelige, kan små komfortvalg gøre hverdagen lettere. Hvis du fx har ømhed i bryster eller behov for mere støtte, kan en blød, fleksibel amme-bh uden metalbøjle være rar allerede i graviditeten, fordi den ikke bør presse på brystvæv og mælkegange. Et eksempel er Gel-Support graviditets- og amme-bh.

Hvis du oplever tyngdefornemmelse eller har brug for aflastning af mave og lænd i perioder, kan et støttebælte være en praktisk hjælper i hverdagen, som du kan bruge efter behov. Se fx Maternity support belt.

Til sidst: Hvis du vil se flere muligheder samlet, kan du finde relevante essentials under Graviditet, hvor fokus er komfort og støtte gennem hele forløbet.