Ægløsning er det tidspunkt i cyklussen, hvor en æggestok frigiver et modent æg. Mange spørger: hvor lang tid varer ægløsning? Det korte, faktuelle svar er, at selve æggets befrugtningsdygtige tid typisk er relativt kort, men at dine “fertile dage” samlet set varer længere, fordi sædceller kan overleve i kroppen i flere dage. Nedenfor får du praktisk vejledning til at forstå varigheden, beregne dit fertilitetsvindue og finde tegn på ægløsning.

Selve ægløsningen beskriver frigivelsen af ægget. Efter frigivelsen er ægget typisk befrugtningsdygtigt i cirka 12 til 24 timer. Det betyder, at “ægløsningens varighed” i praksis ofte handler om, hvor længe ægget kan befrugtes efter ægløsningen.

Hvis du prøver at blive gravid, er timingen vigtig, men det er ikke nødvendigt, at samleje sker i præcis samme time som ægløsningen. Det skyldes, at sædceller kan være til stede i forvejen (se næste afsnit). Hvis du prøver at undgå graviditet, er det tilsvarende vigtigt at forstå, at risikoen ikke kun er på selve ægløsningsdagen.

Fertilitetsvinduet er dagene, hvor graviditet kan opstå ved ubeskyttet samleje. Det er bredere end de 12 til 24 timer, fordi sædceller i nogle tilfælde kan overleve op til omkring 5 dage i de rette forhold i kvindens reproduktionssystem. Derfor omtales fertilitetsvinduet ofte som cirka 4 til 5 dage før ægløsning og frem til ægløsningsdagen samt op til ca. 24 timer efter.

• Højst sandsynlige fertile periode: 2 til 3 dage op til ægløsning og selve dagen
• Muligt fertilitetsvindue: op til ca. 5 dage før og cirka 1 dag efter ægløsning

Ægløsning ligger typisk cirka 12 til 16 dage før næste menstruation. Det betyder, at tidspunktet varierer med din cykluslængde og fra måned til måned.

Hvis din cyklus er 28 dage, vil ægløsning ofte ligge omkring dag 14 (talt fra første blødningsdag). Har du fx en cyklus på 32 dage, kan ægløsning typisk ligge omkring dag 16 til 20. Det er en beregning, ikke en garanti, fordi stress, sygdom, rejser og hormonelle variationer kan flytte tidspunktet.

Det kan være hjælpsomt at kombinere metoder, især hvis du har uregelmæssig cyklus.

• LH-test (ægløsningstest): Måler LH-stigning, som ofte kommer 24 til 36 timer før ægløsning.
• Basaltemperatur: En lille temperaturstigning kan ses efter ægløsning, og bruges derfor mest til at bekræfte, at den har været der.
• Cervikalslim: Mere klart, glat og elastisk slim kan være et tegn på høj fertilitet.
• Kalender: Kan give et overblik, men er mest usikker alene.

En almindelig misforståelse er, at man kun kan blive gravid på selve ægløsningsdagen. I praksis kan samleje flere dage før ægløsning føre til graviditet, fordi sædceller kan overleve i kroppen og “vente” på ægget. Omvendt er chancen typisk lavere, hvis ægløsningen allerede er passeret med mere end cirka et døgn, fordi ægget som regel ikke længere kan befrugtes.

Kontakt egen læge eller fertilitetsklinik, hvis du er bekymret for meget uregelmæssig cyklus, udebleven menstruation, eller hvis graviditet udebliver over længere tid. De kan hjælpe med en individuel vurdering.

Hvis du bliver gravid, kan komfort og støtte i kroppen ændre sig hurtigt. Mange foretrækker bh’er uden metalbøjle, så der er plads til forandringer i brystvævet. En mulighed er Gel-Support® Maternity & Nursing Bra som alternativ til metalbøjle. Hvis du ønsker et blødt valg til nattetimerne, kan Sleeping Nursing Bra også være relevant.

• Apoteket.dk, råd om ægløsning og fertile dage (se “Hvornår har man ægløsning?”).
• Libresse.dk, grundlæggende viden om ægløsning og fertilitet.
• Clearblue, information om LH-stigning og tidsvinduer omkring ægløsning.