Der findes ikke ét rigtigt svar på, hvor lang tid du skal amme. Det bedste udgangspunkt er en kombination af officielle anbefalinger, dit barns trivsel og din egen hverdag, krop og grænser. Mange har også brug for at høre dette helt tydeligt: Du må gerne have et mål, men du må også gerne justere det undervejs uden at “fejle”.

Sundhedsstyrelsen anbefaler typisk fuld amning i omkring de første 6 måneder, og derefter fortsat amning sammen med anden mad, så længe mor og barn ønsker det. WHO anbefaler også amning de første 6 måneder og fortsat amning op til 2 år eller længere, hvis det passer for familien.

Det vigtige i praksis er, at anbefalinger er rammer, ikke regler. Hvis du ammer kortere eller længere end gennemsnittet, siger det ikke noget om, hvor “dygtig” du er. Hvis du er i tvivl om, hvad der giver mening i netop jeres situation, kan en sundhedsplejerske, jordemoder eller ammevejleder hjælpe med en plan, der passer til jer.

Fuld amning betyder, at barnet får mælk som primær ernæring. Når fast føde introduceres, går mange gradvist over i delamning, hvor amning fortsætter som supplement.

Praktisk kan det betyde, at “hvor længe man ammer” handler om to ting:

• Hvor længe barnet ammes som hovedernæring
• Hvor længe amning fortsætter som tryghed, nærhed og næring ved siden af mad

Nogle trives bedst med en langsom overgang, andre med en mere tydelig nedtrapning. Begge dele kan være helt ok, så længe barnet følger sin vægtkurve og virker tilpas.

I stedet for kun at kigge på måneder, kan du kigge på tegn i hverdagen. Det kan give ro i maven, især i perioder hvor du tvivler.

Tegn kan være, at barnet har passende antal våde bleer, virker vågent indimellem, og at vægtstigning og trivsel ser fornuftig ud ved kontroller. Hvis du oplever vedvarende smerter, sår eller bekymring for mælk nok, er det værd at få hjælp tidligt.

Amning “fungerer” også først rigtigt, når det fungerer for dig. Søvnunderskud, smerter, stress eller en presset økonomi/arbejdssituation kan gøre, at dit mål skal være mere fleksibelt.

Hvis du overvejer at stoppe, kan en gradvis nedtrapning ofte være mere skånsom for kroppen end at stoppe fra den ene dag til den anden. Mange starter med at fjerne én amning ad gangen og giver kroppen tid til at tilpasse sig, så risikoen for spændinger og tilstoppede mælkegange mindskes.

Hvis du får feber, kraftige smerter, rødme eller en hård knude, der ikke bedres, bør du kontakte læge eller sundhedsplejerske.

Natamning varierer meget. Nogle børn trapper ned tidligt, andre har natamninger længe, både af sult, tryghed og vane. Hvis natamning slider dig ned, kan du overveje små ændringer: kortere amninger, mere hjælp fra partner, eller at vælge én natamning ad gangen at ændre på. Hvis det gør jer begge rolige og I trives, er der som udgangspunkt ikke noget “forkert” i at fortsætte.

Til sidst: Komfort kan gøre en stor forskel, når du ammer i længere tid. En god amme-bh, der støtter uden metalbøjle, kan være en hjælp i hverdagen. Se fx kollektionen Graviditets BH & Amme BH eller den støttende Gel-Support® graviditets- og amme-bh. Oplever du lækage, kan Ammeindlæg være praktiske, fx washable 6x cotton breast pads.