Kolik hos baby er en periode, hvor en ellers rask spædbarn græder meget og er svær at trøste. Det kan føles voldsomt, især når du har prøvet “alt” og stadig står med et lille menneske, der virker utilpas. Kolik er typisk noget, man taler om, når gråden er hyppig og langvarig, og hvor der ikke findes en anden oplagt forklaring som sygdom eller sult. Det vigtigste er, at du ikke er alene, og at der findes konkrete måder at skabe mere ro i hverdagen på, mens du også holder øje med tegn, der kræver lægevurdering.

De mest almindelige tegn er lange grådeture, ofte på nogenlunde samme tidspunkt på dagen, hvor baby kan virke svær at trøste. Nogle forældre beskriver også, at baby:

• trækker benene op mod maven
• spænder i kroppen, knytter hænder eller bliver rød i ansigtet
• har svært ved at falde til ro, selv efter mad og bleskift

Skriv kort ned i et par dage: hvornår gråden starter, hvor længe den varer, og hvad der hjælper bare lidt (bevægelse, hud-mod-hud, bøvsning). Det giver et bedre overblik og kan være guld værd, hvis du skal tale med sundhedsplejerske eller læge.

Der findes ikke én sikker årsag til kolik. Mange fagpersoner beskriver kolik som en tilstand, man vurderer ud fra symptomerne, og hvor man samtidig udelukker andre årsager. Der kan være flere ting i spil på samme tid, fx umoden fordøjelse, luft i maven, overstimulering eller et temperamentsmæssigt behov for ekstra hjælp til at finde ro.

Kolik betyder ikke automatisk, at du gør noget forkert som forælder. En baby kan have koliklignende gråd, selv om der er god rutine, masser af nærhed og “rigtig” fodring.

Målet er ikke at “fikse” baby på fem minutter, men at reducere ubehag og skabe mere ro i jeres døgn.

• Start med basistjek: sult, ble, temperatur og behov for nærhed.
• Skru ned for input: dæmp lys og lyd, og hold pauser fra mange indtryk.
• Brug bevægelse: rolig vuggen, gåture eller blid rytme kan hjælpe baby med at regulere sig.
• Hud-mod-hud: tæt kontakt kan virke beroligende for både baby og forælder.
• Bøvsepauser: hold små pauser under og efter måltider, hvis baby virker til at sluge luft.

Hvis du ammer, kan det også hjælpe at få ammeteknik og sutteteknik vurderet, så baby får godt fat og ikke sluger unødigt meget luft.

Uanset om du ammer eller giver flaske, kan små justeringer gøre en forskel i komforten:

• Sørg for en rolig start på måltidet, så baby ikke “panikspiser”.
• Hold baby i en stilling med god støtte, så der er ro i kroppen.
• Overvej hyppigere, mindre måltider, hvis baby virker presset efter store måltider.

Hvis du ammer, kan det være en stor hjælp med en bh, der støtter uden metalbøjle, fordi metalbøjler kan trykke og irritere. En blød, fleksibel løsning kan gøre det lettere at slappe af i skuldre og bryst, når du i forvejen har hænderne fulde.

Kontakt læge eller vagtlæge, hvis du er bekymret, eller hvis baby fx:

• har feber, virker sløv eller utrøstelig på en “anderledes” måde
• kaster gentagne gange op, især hvis det er kraftigt eller grønt
• ikke tager på i vægt, spiser markant dårligere eller har færre våde bleer
• har blod i afføring eller tydelige tegn på smerte

Du må gerne få din mavefornemmelse tjekket. Det er ikke at “overreagere” at søge hjælp.

Når grådeture fylder, handler meget om at gøre de praktiske ting nemmere for dig, så du kan bruge kræfterne på ro og nærhed. Hvis du ammer, kan en støttende amme-bh uden metalbøjle være rar i hverdagen, fx Gel-Support Maternity & Nursing Bra. Til nat og hvile kan en ekstra blød model også være en hjælp, fx Sleeping Nursing Bra. Og hvis du er i efterfødselsperioden, kan en samlet løsning til komfort og pleje være relevant, fx New Mum Care Pack.