Du kan søge hjælp hos din læge, når I har forsøgt at blive gravide gennem regelmæssigt samleje i et år uden held. Er du over 35 år, anbefales det som regel at gå til lægen allerede efter et halvt år, fordi tiden spiller en større rolle med alderen. Har du kendte forhold som meget uregelmæssig eller udeblevet menstruation, tidligere underlivsbetændelse eller andre gynækologiske problemer, behøver du ikke vente - så må du gerne kontakte lægen med det samme. Det vigtigste er: du behøver ikke stå alene med det, og der er hjælp at hente.
At ønske sig et barn, som ikke kommer, kan fylde alt. Måske skifter håbet og skuffelsen hver måned, og måske føles det ensomt. Der er ikke noget rigtigt eller forkert i, hvordan du har det. Her får du overblik over, hvornår og hvor du kan få hjælp, hvad der sker, når du henvender dig, og hvad du selv kan gøre undervejs.
Hvor længe skal I prøve, før I søger hjælp?
De fleste par bliver gravide inden for det første års forsøg, når de har samleje regelmæssigt. Derfor er tommelfingerreglen, at man søger hjælp, hvis det ikke er lykkedes efter cirka et år. Men reglen er ikke hugget i sten, og alderen betyder meget.
- Er du under 35 år: søg hjælp, hvis I ikke er blevet gravide efter omkring et års forsøg.
- Er du 35 år eller ældre: tal med lægen allerede efter cirka et halvt års forsøg.
- Har du kendte gener eller uregelmæssigheder: vent ikke - kontakt lægen, når du selv har lyst.
Kvinders frugtbarhed falder gradvist med årene, og derfor giver det mening at handle lidt tidligere, jo ældre du er. Du kan læse mere om, hvordan alderen spiller ind, i vores guide om kvinders fertilitet alder, og hvis du er nysgerrig på, hvor lang tid det typisk tager at blive gravid, kan du dykke ned i hvor lang tid tager det at blive gravid.
Hvornår behøver du ikke vente et helt år?
Nogle gange er der grund til at søge hjælp tidligere. Det gælder blandt andet, hvis du oplever noget af følgende:
- Meget uregelmæssig menstruation, eller hvis din menstruation helt udebliver.
- Tidligere underlivsbetændelse, endometriose eller kendte problemer med æggeleder eller livmoder.
- Tidligere operationer i underlivet.
- Hvis din partner har kendte forhold, der kan påvirke sædkvaliteten.
- Gentagne aborter.
Bliver du i tvivl om, hvorvidt din situation kalder på tidlig hjælp, er det altid en god idé at ringe til din egen læge og få det vendt. Ingen bekymring er for lille til at tage med. Har du en fornemmelse af, at cyklus eller ægløsning ikke rigtig fungerer, kan det også være rart at læse om nedsat fertilitet, så du bedre kan sætte ord på det, du oplever.
Hvad sker der, når du henvender dig til lægen?
Vejen til hjælp begynder hos din egen læge. Her taler I om jeres situation, og lægen laver ofte en indledende undersøgelse af jer begge. Formålet er at få et billede af, hvad der kan stå i vejen, så I sammen kan finde den rette hjælp.
En typisk start kan indeholde:
- En samtale om jeres cyklus, sundhed og hvor længe I har prøvet.
- Blodprøver, der kan sige noget om dine hormoner og din ægløsning.
- En sædprøve fra din partner.
- Eventuelt en gynækologisk undersøgelse eller scanning.
På baggrund af undersøgelserne kan lægen vurdere, om I skal henvises videre til en fertilitetsklinik. Det er helt normalt, at det tager lidt tid, og at der kan være flere skridt undervejs. Prøv at være tålmodig med dig selv i den proces.
Hvornår kan man få offentlig fertilitetsbehandling?
I Danmark kan man få tilskud til fertilitetsbehandling i det offentlige, men der er nogle rammer, du er nødt til at kende, fordi de kan ændre sig over tid. Reglerne handler blandt andet om kvindens alder og om antallet af behandlinger, og om I i forvejen har fælles børn. Fordi disse regler justeres, er det bedst at få de aktuelle betingelser bekræftet af din læge eller fertilitetsklinikken.
Overordnet gælder det, at:
- Der er en øvre aldersgrænse for kvinden i offentligt regi.
- Der gives et bestemt antal behandlingsforsøg med tilskud.
- Der kan være forskel på reglerne, alt efter om det er jeres første fælles barn.
Hvis du falder uden for de offentlige rammer, findes der også private fertilitetsklinikker, hvor du selv betaler for behandlingen. Din læge kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilke muligheder der passer til netop din situation.
Hvilke former for fertilitetsbehandling findes der?
Fertilitetsbehandling er ikke én ting, men flere forskellige metoder, som vælges ud fra, hvad der er årsagen til, at graviditeten ikke kommer af sig selv. De mest almindelige er:
- Hormonbehandling: medicin, der hjælper ægløsningen på vej, hvis den er uregelmæssig eller udebliver.
- Insemination (IUI): hvor oprenset sæd føres direkte op i livmoderen omkring ægløsningen.
- Reagensglasbefrugtning (IVF): hvor æg og sæd føres sammen uden for kroppen, og et befrugtet æg lægges tilbage i livmoderen.
- Mikroinsemination (ICSI): en form for IVF, hvor en enkelt sædcelle sprøjtes direkte ind i ægget.
Hvilken vej der er den rette for jer, afgøres altid sammen med fagpersonerne på klinikken. Der er ikke to forløb, der ser ens ud, og det er helt okay at stille alle de spørgsmål, du har brug for undervejs.
Hvad kan du selv gøre, mens I prøver?
Selvom noget af hjælpen ligger hos læge og klinik, er der også ting, du selv kan gøre for at give kroppen de bedste betingelser. Det handler ikke om at gøre alt perfekt, men om nogle rolige, gode vaner.
- Kend din ægløsning: jeres chancer er størst i dagene op til og omkring ægløsningen. Du kan blive klogere på timingen i hvornår er man mest fertil og bruge vores hvornår har du ægløsning? brug en ægløsningsberegner.
- Tag folsyre: det anbefales, når man forsøger at blive gravid, af hensyn til barnets tidlige udvikling.
- Pas på det, du kan: rygning, alkohol og meget stress kan påvirke frugtbarheden - både din og din partners.
- Hold en sund hverdag: god søvn, bevægelse og en varieret kost gavner kroppen som helhed.
Nogle vælger også at supplere med alternative tilgange. Vil du vide mere om det, kan du læse alternativ hjælp til at blive gravid: 7 enkle tips. Husk, at det bør ses som et supplement og ikke en erstatning for lægens hjælp.
Hvad gør du, når det tager på humøret?
At vente på en graviditet, der ikke kommer, kan tære på både dig og jeres forhold. Skuffelsen hver måned, spørgsmålene fra omverdenen og følelsen af ikke at have kontrol kan være tung at bære. Det er helt naturligt, og du er ikke alene med det.
Nogle par oplever, at det hjælper at sætte ord på det - hos hinanden, hos en veninde, hos lægen eller hos en psykolog. Mange fertilitetsklinikker tilbyder også samtaler med en fagperson som en del af forløbet. Ræk ud, hvis det bliver for meget. At bede om hjælp - både til kroppen og til følelserne - er et tegn på styrke, ikke svaghed. Har det været en svær rejse med tab undervejs, kan du finde støtte og forståelse i problemer med at blive gravid.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor længe skal man prøve at blive gravid, før man går til lægen?
Som udgangspunkt et år, hvis du er under 35 år, og cirka et halvt år, hvis du er 35 eller ældre. Har du kendte gener som uregelmæssig menstruation eller tidligere underlivsproblemer, kan du kontakte lægen tidligere.
Er fertilitetsbehandling gratis i Danmark?
Det offentlige giver tilskud til fertilitetsbehandling inden for bestemte rammer, blandt andet om alder og antal forsøg. Reglerne kan ændre sig, så få de aktuelle betingelser bekræftet hos din læge eller klinikken. Uden for de offentlige rammer findes private klinikker, hvor du selv betaler.
Hvad er det første skridt, hvis vi har svært ved at blive gravide?
Det første skridt er en samtale med din egen læge. Lægen vurderer jeres situation, laver indledende undersøgelser af jer begge og kan henvise jer videre til en fertilitetsklinik, hvis der er behov for det.
Kan jeg selv gøre noget for at øge chancen?
Ja. Du kan kende din ægløsning og time samlejet, tage folsyre, undgå rygning og for meget alkohol og holde en sund hverdag med god søvn og bevægelse. Det erstatter ikke lægens hjælp, men giver kroppen gode betingelser. Ved tvivl eller symptomer bør du altid tale med din læge eller jordemoder.