Overgangsalderen kan føles som en lang periode, især hvis symptomerne larmer i hverdagen. Men “overgangsalderen” er ikke én enkelt fase med en fast længde. Den dækker typisk over en overgang, hvor hormonerne ændrer sig gradvist, og hvor kroppen (og ofte også humøret) kan reagere forskelligt fra person til person. Her får du et praktisk overblik over tid, faser og hvad du kan gøre undervejs, uden at love mirakler.

For mange strækker overgangsalderen sig over flere år, fordi den ofte begynder før den sidste menstruation og fortsætter efter. Det er almindeligt, at man oplever symptomer i en periode, der kan variere betydeligt. Nogle har få gener i kort tid, mens andre mærker forandringer i længere tid.

Det vigtigste er at tænke i faser (se næste afsnit), og at holde øje med udviklingen: Bliver dine symptomer værre, påvirker de søvn og trivsel, eller ændrer blødningerne sig markant, er det en god ide at tage en snak med lægen.

Perimenopausen er perioden, hvor hormonsvingningerne ofte starter. Her kan cyklus blive uregelmæssig, og symptomer som hedeture, søvnudfordringer og humørsvingninger kan dukke op. Praktisk råd: Skriv gerne ned i 1 til 2 måneder, hvordan din cyklus og symptomer ændrer sig. Det giver et stærkere udgangspunkt hos lægen.

Menopause defineres typisk som tidspunktet, hvor der er gået 12 måneder uden menstruation. Det er en definition, der bruges for at kunne sige: Nu er den sidste menstruation sandsynligvis passeret.

Efter menopause kan nogle symptomer aftage, mens andre kan fortsætte. Især gener fra slimhinder (fx tørhed) kan for nogle blive mere tydelige over tid. Her kan målrettet hjælp hos læge være relevant, hvis det påvirker sexlivet, søvn eller hverdagskomfort.

Hedeture og nattesved kan komme og gå. For nogle topper de omkring den sidste menstruation, for andre ligger de mere spredt. Praktisk kan du forsøge:

• At tracke triggere som alkohol, stærk mad, stress og varme rum (ikke for at “gøre det rigtigt”, men for at se mønstre).
• At prioritere søvnhygiejne: faste sengetider, rolig nedtrapning og mindre skærm tæt på sengetid.
• At tale med lægen, hvis symptomerne bliver så kraftige, at de påvirker funktion i dagtimerne eller søvnen gennem længere tid.

Varigheden kan blandt andet hænge sammen med genetik, livsstil, kropsvægt, rygning, stressniveau og om du har haft visse sygdomme eller behandlinger. Du kan ikke styre det hele (og heldigvis behøver du heller ikke), men du kan gøre det lettere at navigere ved at:

• få tjekket jern, stofskifte og andre forhold, hvis træthed er udtalt
• tale åbent med din partner om søvn, sex og humør (det er ofte en lettelse for begge)
• opsøge faglig støtte, hvis du føler dig “ude af dig selv” i længere perioder

Søg læge, hvis du oplever:

• meget kraftige eller langvarige blødninger
• blødning efter du har nået menopause (12 måneder uden menstruation)
• stærke smerter, nyopståede symptomer eller tydelig påvirkning af livskvalitet
• vedvarende søvnproblemer eller nedtrykthed, hvor du ikke kan finde fodfæste

Det handler ikke om at være pylret. Det handler om at få afklaret, om der er brug for behandling, eller om der er noget andet, der skal udelukkes.

Tag 3 punkter med til konsultationen: dine vigtigste symptomer, hvor længe de har stået på, og hvad du allerede har forsøgt. Så bliver samtalen mere effektiv.

Hvis du oplever intimt ubehag eller sensitivitet (som nogle gør ved hormonelle forandringer), kan skånsom pleje være relevant. Du kan se kategorien Intimpleje og et konkret produkt som Intimate Care Wash Bottle, som kan bruges til mild rengøring og komfort, hvis området føles sart. (Tal med læge ved vedvarende tørhed, svie eller smerter, så du får den rigtige løsning.)