Graviditetssukkersyge (også kaldet GDM) er forhøjet blodsukker, som opstår under graviditeten. Det kan være frustrerende, fordi mange slet ikke mærker noget, og netop derfor bliver de fleste tilbudt screening i graviditeten. Her får du en praktisk guide til, hvilke symptomer på graviditetssukkersyge du kan holde øje med, hvordan det typisk opdages, og hvad dit næste skridt kan være, hvis du er i tvivl.
Tegn på graviditetssukkersyge du kan holde øje med
Symptomer på graviditetssukkersyge kan ligne helt almindelige graviditetsgener, og derfor kan de være svære at bruge som “bevis”. Alligevel kan det give ro at vide, hvad der kan være værd at reagere på.
Mulige symptomer (som også kan have andre årsager)
Du kan opleve:
- Øget tørst
- Hyppigere vandladning end du plejer (ud over det “normale” graviditetspres)
- Udtalt træthed, som føles anderledes end din sædvanlige graviditetstræthed
- Sløret syn
- Gentagne infektioner, fx svamp eller blærebetændelse
Oplever du flere af disse på én gang, eller kommer de pludseligt og kraftigt, er det en god idé at tage det op med din jordemoder eller læge.
Graviditetssukkersyge uden symptomer og hvorfor det er almindeligt
Mange får ingen tydelige symptomer på graviditetssukkersyge. Det er ikke fordi, du “burde have opdaget det”, men fordi forhøjet blodsukker kan udvikle sig gradvist og uden klare signaler.
Derfor kan du ikke altid mærke det
Kroppen er i forvejen i gang med store hormonelle ændringer, og symptomer som træthed, mere tørst og hyppige toiletbesøg kan også være en helt forventelig del af graviditeten. Derfor er screening og blodprøver vigtige redskaber, når sundhedspersonalet vurderer risiko.
Glukosebelastningstest (OGTT) og hvornår du typisk bliver testet
Graviditetssukkersyge opdages oftest ved en glukosebelastningstest (OGTT) eller andre blodsukkermålinger efter lægens vurdering.
Hvad du kan gøre, hvis du er bekymret før din test
Hvis du har symptomer, eller bare en uro du ikke kan slippe, så tag det med til næste konsultation og spørg konkret:
- “Bør jeg testes tidligere?”
- “Er der tegn i mine målinger eller urinprøver, vi skal følge op på?”
- “Hvilke symptomer skal jeg reagere på herfra?”
Det er helt rimeligt at bede om en tydelig plan.
Risikofaktorer for graviditetssukkersyge
Du kan blive tilbudt ekstra kontrol eller tidligere test, hvis du fx:
- Har haft graviditetssukkersyge før
- Har diabetes i nær familie
- Har PCOS
- Tidligere har født et meget stort barn (vurderet af fagperson)
- Har et BMI i den højere ende før graviditeten (vurderes individuelt)
Det er ikke en “skyld-ting” men en måde at spotte behov for ekstra støtte og opfølgning.
Hvad du kan gøre nu hvis du har mistanke
Du behøver ikke løse det alene. Et godt, konkret næste skridt er at kontakte din jordemoder eller læge og beskrive dine symptomer, hvornår de startede, og om de ændrer sig efter måltider.
Praktiske ting du kan notere til din samtale
- Hvornår du føler mest tørst eller træthed
- Om du vågner om natten for at tisse (og hvor ofte)
- Om du har haft infektioner for nylig
- Eventuel hurtig ændring i velbefindende
Det gør det lettere for sundhedspersonalet at vurdere, om du skal testes eller følges tættere.
Produkter til komfort når du skal passe på dig selv i hverdagen
Hvis du bliver anbefalet mere rolig bevægelse i hverdagen, kan komfort gøre det nemmere at holde fast i gode rutiner. Nogle gravide kan fx have glæde af et støttebælte til at aflaste mave og lænd, når kroppen føles tungere: Støttebælter.
Når kroppen ændrer sig, kan en bh uden metalbøjle også være rar, fordi den kan støtte uden at klemme. Her kan en løsning med gel-støtte være et fleksibelt alternativ: Gel-Support® graviditets- og amme-bh.
Til sidst kan bløde, støttende leggings gøre hverdagsbevægelse mere behagelig: Graviditetsleggings.
Efterlad en kommentar