Denne side har begrænset support til din browser. Vi anbefaler at skifte til Edge, Chrome, Safari eller Firefox.

Fri levering over 499 kr.

Levering 1-2 hverdage

Betal med Mobilepay

Kurv 0

Tillykke! Din ordre kvalificerer til gratis fragt Du er 499 kr fra at opnå gratis fragt til pakkeshop.
Ingen flere produkter tilgængelige for køb

Produkter
Kombiner med
Subtotal Gratis

  • Fragt, skatter og rabatkoder beregnes ved kassen

    Din kurv er tom

    Er kolik arveligt?

    Er kolik arveligt?

    Nej, spædbarnskolik betragtes ikke som arveligt. Hvis du eller din partner selv havde kolik som baby, betyder det altså ikke, at jeres barn nødvendigvis får det. Det er helt forståeligt at lede efter en forklaring, når ens lille baby græder meget. Men kolik er ikke et tegn på, at du har gjort noget forkert, eller at du har givet noget videre til dit barn.

    Hvad ved man om kolik og arvelighed?

    Årsagen til spædbarnskolik er ikke fuldt klarlagt. Kolik beskriver en periode med meget og ofte uforklarlig gråd hos et ellers raskt spædbarn, som trives og tager på i vægt. Selvom nogle familier oplever, at flere søskende har været meget urolige som spæde, er der ikke belæg for at sige, at kolik går i arv på samme måde som en arvelig sygdom.

    Forskere undersøger fortsat, om barnets umodne nervesystem, fordøjelse, følsomhed over for sanseindtryk og andre forhold tidligt i livet kan spille en rolle. Der findes også undersøgelser af sammenhænge mellem eksempelvis migræne i familien og kolik, men en sammenhæng er ikke det samme som, at kolik er arveligt eller kan forudsiges.

    Kære, det vigtigste at tage med dig er derfor: Du kan ikke se på familiens historie og vide, om netop dit barn vil få kolik.

    Hvad er spædbarnskolik?

    Spædbarnskolik er en betegnelse for langvarige, gentagne skrigeture hos et barn, der ellers virker raskt. Det starter ofte i de første leveuger, topper typisk omkring halvanden måneds alderen og går for de fleste gradvist over igen omkring 3-4 måneder.

    Under en skrigetur kan barnet virke svært at trøste. Nogle børn trækker benene op, spænder i kroppen, har luft i maven eller sover uroligt. Det kan se voldsomt ud, og det kan være enormt udmattende at stå i som forælder.

    • Kolik er ikke din skyld.
    • Kolik betyder ikke, at du ikke kan trøste eller forstå dit barn godt nok.
    • Kolik går som regel over af sig selv.
    • Du må altid bede om hjælp, også selvom dit barn tager fint på og ellers virker raskt.

     

    Kan du forebygge kolik?

    Da man ikke kender én sikker årsag til kolik, findes der heller ikke en metode, der med sikkerhed kan forebygge det. Det betyder også, at du ikke skal lægge ansvaret på dig selv, din kost, din amning eller din måde at være sammen med baby på.

    Du kan i stedet fokusere på at skabe så meget ro og støtte omkring jer som muligt. Nogle babyer falder lettere til ro ved tæt kropskontakt, rolig bevægelse, dæmpede indtryk eller ved at få lov til at bøvse under og efter et måltid. Det, der virker den ene dag, virker ikke nødvendigvis den næste, og det er helt normalt.

    1. Fordel pauserne mellem jer, hvis I er to voksne omkring barnet.
    2. Tag imod hjælp til praktiske ting, så du kan hvile, spise og komme i bad.
    3. Læg barnet et trygt sted på ryggen, hvis du mærker, at du er ved at blive overvældet, og gå et øjeblik væk for at trække vejret.
    4. Tal med sundhedsplejersken eller egen læge, så du ikke skal bære bekymringerne alene.

     

    Hvornår skal du søge hjælp?

    Selvom kolik i sig selv er ufarligt, skal et barn med meget gråd altid vurderes ud fra hele sin trivsel. Kontakt læge eller sundhedsplejerske, hvis dit barn ikke vil spise, kaster op gentagne gange, virker sløvt, har færre våde bleer end vanligt, ikke tager på eller hvis din mavefornemmelse siger, at noget ikke føles rigtigt.

    Du skal også række ud, hvis gråden påvirker dig eller jer derhjemme meget. Langvarig gråd kan tære på selv den mest kærlige og tålmodige forælder. Det er ikke et tegn på svaghed at have brug for aflastning. Det er omsorg for både dig og dit barn.

    Ofte stillede spørgsmål

    Er kolik genetisk?

    Nej, spædbarnskolik betragtes ikke som genetisk eller arveligt. Der kan være mange forhold, der spiller ind, men man kan ikke forudsige kolik ud fra familiens historie.

    Hvis mit første barn havde kolik, får mit næste barn så også kolik?

    Nej, ikke nødvendigvis. Søskende kan være meget forskellige, og et barn med kolik betyder ikke, at næste barn får samme forløb.

    Er kolik et tegn på, at baby har ondt?

    Babyer med kolik kan virke meget utilpasse under skrigeturene, men kolik ses hos børn, der ellers er raske og trives. Er du i tvivl om, hvorvidt der kan være en anden årsag til gråden, så kontakt en fagperson.

    Hvornår går kolik over?

    For de fleste begynder gråden at aftage omkring 3-4 måneders alderen. Midt i det kan tiden føles meget lang, men kolikperioden går over. Du er ikke alene, og du fortjener støtte undervejs.

    Efterlad en kommentar