Når din menstruation er uregelmæssig, kan det føles svært at svare på spørgsmålet: “Hvor langt er jeg henne?” Det er helt forståeligt, for uden en tydelig første blødningsdag bliver graviditetslængde og termin mere usikre. Heldigvis findes der praktiske måder at komme tættere på et svar og klare tegn på, hvornår du bør tage kontakt til en læge eller jordemoder.

Når man normalt beregner graviditetslængde, tager man udgangspunkt i første dag i sidste menstruation. Ved uregelmæssig cyklus passer den metode ofte dårligt.

• Start med at notere den tidligst mulige dato for befrugtning: typisk omkring ægløsning.
• Hvis du kender din cirka-cyklus (fx 35-45 dage), kan ægløsning ofte ligge senere end dag 14.
• Har du taget en positiv graviditetstest, kan datoen for testen også give en grov pejling, men den kan ikke alene fastslå ugen præcist.

I praksis ender mange med at få en mere sikker datering via scanning, især når cyklus er uregelmæssig.

Ved uregelmæssig menstruation kan ægløsning komme tidligere, senere eller slet ikke i nogle cyklusser. Derfor kan “hvor langt er jeg henne” variere en del, selv hvis du har en idé om, hvornår du sidst blødte.

• Hvis du har lange cyklusser, sker ægløsning ofte senere, og du kan være kortere henne, end du tror ud fra sidste blødning.
• Hvis du har pletblødning eller småblødninger, kan de forveksles med menstruation, og så bliver beregningen usikker.
• Hvis du for nylig er stoppet med hormonel prævention, kan cyklus være uforudsigelig i en periode.

Hvis du mistænker graviditet, er en test et godt første skridt. Ved uregelmæssig cyklus er det ofte mere relevant at teste ud fra mulig befrugtning end ud fra “forventet menstruation”.

• Test tidligst omkring 14 dage efter ubeskyttet sex, hvis du ikke kender din ægløsning.
• Er testen negativ, men menstruationen stadig udebliver, kan du gentage efter nogle dage.

Ved vedvarende tvivl kan lægen supplere med blodprøve (hCG) og senere scanning for mere præcis datering.

Når din cyklus i forvejen svinger, kan symptomer betyde mere end datoer. Tidlige tegn kan fx være ømme bryster, træthed, kvalme, hyppigere vandladning eller ændret appetit. Det er dog vigtigt at vide, at symptomer varierer meget, og nogle mærker næsten intet.

Søg læge, hvis du har:

• stærke smerter i underlivet
• blødning og smerter samtidig
• svimmelhed eller besvimelsestendens

Det kan skyldes flere ting, og det er bedst at få en faglig vurdering.

Hvis menstruationen er uregelmæssig og du er gravid (eller måske gravid), kan det give ro at få lagt en plan.

• du ikke kan estimere befrugtningstidspunktet
• du har uregelmæssige blødninger og en positiv test
• du har haft flere negative tests, men ingen blødning over længere tid
• du ønsker hjælp til datering og næste skridt (fx tidlig scanning)

Lægen kan vurdere, om der er behov for blodprøver og hvornår en scanning vil kunne give et mere sikkert svar.

Hvis du er gravid og mærker tidlige kropsforandringer som ømme bryster, kan en blød, støttende bh uden metalbøjle være rar i hverdagen. Nogle foretrækker en løsning med fleksibel støtte, som kan tilpasse sig, når kroppen ændrer sig.

Et eksempel er Gel-Support® graviditets- og amme-bh (fleksibel gel-støtte som alternativ til metalbøjle).