Et ligament kaldes også et ledbånd. Det er et stærkt bånd af bindevæv, der forbinder knogle til knogle og hjælper med at stabilisere et led, så bevægelse bliver kontrolleret og mere sikker. I hverdagen mærker du typisk ikke dine ligamenter, før de bliver irriterede eller overstrakte, for eksempel ved et vrid, en forstuvning eller under graviditet, hvor kroppen naturligt bliver mere eftergivende.

Ligamenters vigtigste opgave er at støtte leddene. De fungerer lidt som “sikkerhedsseler” omkring et led: De holder knoglerne på plads og begrænser bevægelse, så leddet ikke kommer ud i yderpositioner, der kan give skade.

Du kan bruge denne tommelfingerregel:

• Mere stabilitet i et led kræver ofte stærke ligamenter.
• Mere bevægelighed kan betyde, at ligamenterne må give mere efter, men stadig styre bevægelsen.

Hvis du oplever smerter tæt på et led, kan det dog også stamme fra muskler, sener eller slimhinder, så det er værd at få vurderet, hvad der præcist er på spil.

Ledbånd findes omkring de fleste led i kroppen. Nogle af de mest kendte sidder:

• I anklen (ofte involveret ved forstuvning)
• I knæet (flere ledbånd hjælper med stabilitet)
• I håndled og fingre
• Omkring bækkenet, hvor mange gravide kan mærke øget træk og ømhed

Ligamenter mærkes ofte som en mere “dyb” fornemmelse tæt på leddet, især ved bestemte bevægelser, retningsskift eller hvis området bliver belastet ensidigt.

Det er en klassisk forvirring, og det giver god mening, for begge dele er bindevæv.

Et ligament forbinder knogle til knogle og stabiliserer et led.

En sene forbinder muskel til knogle og overfører kraft, når musklen arbejder, så du kan bevæge dig.

Praktisk sagt: Når du træner en muskel, arbejder du primært med muskler og sener. Når du vrider et led og det føles “ustabilt”, tænker man oftere på ledbånd.

Mange gravide oplever ubehag i underliv, lyske eller omkring bækkenet, som kan føles som stræk, jag eller trækken. Det kan blandt andet skyldes, at kroppen forandrer sig, og at væv omkring bækken og mave arbejder på nye måder.

Det, du kan prøve i praksis, er:

• Sænk tempoet ved skift i stilling, fx fra liggende til stående
• Små skridt og mere ro i vendinger (især når du rejser dig eller går på trapper)
• Pauser i løbet af dagen, hvis symptomerne tiltager ved aktivitet
• Tal med jordemoder, læge eller fysioterapeut, hvis smerterne er kraftige, kommer pludseligt, eller påvirker din hverdag

Du skal ikke bide det i dig. Det er helt rimeligt at bede om hjælp til at skelne mellem “normale forandringer” og noget, der bør undersøges.

Søg faglig vurdering, hvis du oplever:

• Hævelse, varme, misfarvning eller tydelig instabilitet i et led efter et vrid
• Smerter der ikke aftager, eller som begrænser gang og almindelig bevægelse
• Graviditetsrelaterede smerter med feber, blødning, eller hvis du føler dig utryg ved symptomerne

Hellere én vurdering for meget end én for lidt, især når din krop allerede arbejder på højtryk.

Hvis ubehag omkring bækken og mave fylder, kan nogle opleve, at ydre støtte gør det nemmere at være i bevægelse i løbet af dagen. Du kan for eksempel se Justerbart Graviditetsstøttebælte og det konkrete produkt Adjustable Support Belt. En anden mulighed er Graviditetsstøttebæltet og produktet Maternity Support Belt. Formålet er ikke at “fikse” kroppen, men at give aflastning og ro, mens du finder det aktivitetsniveau, der føles rigtigt for dig.