At få lyst til at bevæge sig igen efter et kejsersnit er helt normalt. Samtidig kan kroppen føles sårbar, og det kan være svært at vurdere, hvornår “nok” bliver til “for meget”. Her får du en praktisk, jordnær guide til, hvordan du typisk kan starte op, hvad du skal holde øje med, og hvordan du trapper op uden at presse arret og kernen unødigt. Husk: anbefalinger er generelle, og dit forløb kan kræve en anden plan, så brug altid dit kejsersnitforløb og sundhedspersoners råd som facit.

De første uger handler som regel om at skabe tryghed i bevægelse og give vævet ro til at hele.

• Uge 0 til 2: Fokus på korte ture i hjemmet, rolige stillingsskift, og små gåture efter overskud. Stop og hvil ved øget smerte, svimmelhed eller hvis du tydeligt “overanstrenger” ar-området.
• Uge 2 til 6: Gradvis længere gåture og let hverdagsaktivitet. Målet er at kunne bevæge dig mere uden at få tiltagende ømhed i arret eller følelsen af tunghed i kroppen bagefter.
• Efter 6 uger: Mange får en vurdering ved kontrol og kan ofte begynde at øge intensiteten, men det er stadig klogt at starte roligt og bygge op i små trin.

Når du starter, er “let” ikke et bestemt tempo, men den belastning hvor du kan trække vejret roligt, holde god kropskontrol og føle dig bedre bagefter end før.

• Gåture i roligt tempo
• Skånsom mobilitet for hofter, ryg og skuldre
• Blid aktivering af bækkenbund og dyb mave, hvis det føles neutralt og ikke trækker i arret

Et godt pejlemærke er, at du ikke skal presse maven ud, holde vejret eller “spænde igennem” for at klare øvelsen. Hvis du gør det, er det ofte et tegn på, at du skal skrue ned eller vælge en enklere variation.

Efter et kejsersnit er det ikke kun huden, der har været igennem en operation. Derfor giver det mening at prioritere kerne og stabilitet strategisk.

Mange vælger at udskyde tunge løft og klassiske maveøvelser som situps og planke, indtil de kan spænde op uden at skabe tryk, smerte eller “buling” på maven. Hvis du er i tvivl, kan en fysioterapeut med speciale i efterfødsel hjælpe dig med at vurdere belastning, teknik og progression.

Løb er høj belastning for bækkenbund og kernemuskulatur, også selvom du “føler dig klar” i konditionen. Derfor kan det være klogt at se løb som et senere trin.

Du står ofte stærkere, hvis du kan:

• gå i rask tempo uden ar-ømhed bagefter
• lave kontrollerede benøvelser uden at holde vejret eller miste stabilitet
• mærke, at bækkenbund og mave kan samarbejde uden tyngdefornemmelse eller ubehag

Oplever du trykken nedad, smerter, tiltagende ar-ømhed eller følelsen af “at noget ikke holder”, så pause og få faglig vurdering.

Din krop må gerne føles arbejder, men den bør ikke føles forværret.

• tiltagende smerte i arret under eller efter aktivitet
• væsentligt øget blødning, feber eller alment ubehag
• tydelig hævelse, rødme, varme eller sivning fra arret
• en følelse af at maven “skubber ud” ved øvelser

Kontakt læge, jordemoder eller fysioterapeut, hvis du er utryg, eller hvis symptomerne ikke hurtigt bedres med ro og lavere belastning.

Når du begynder at gå mere og være mere oppe, kan blid støtte omkring mave og ar føles rart for nogle, uden at det erstatter genoptræning eller vurdering. Et justerbart mavebånd kan fx bruges til komfort ved korte ture og hverdagsbevægelse, så du kan fokusere på rolig vejrtrækning og god holdning: Post Birth Belly Binder.

Til den første tid, hvor hygiejne og velvære fylder meget, kan en samlet pakke være praktisk at have klar, så du ikke skal lede efter det hele enkeltvist: New Mum Care Pack.