Stramt tungebånd (ankyloglossia) betyder, at det væv, der forbinder tungens underside med mundbunden, kan begrænse tungens bevægelighed. Hvis du som forælder eller fagperson har mistanke, handler det ofte mindre om, hvordan tungebåndet ser ud, og mere om hvordan barnet bruger tungen i praksis, især ved amning, sutteteknik og synkning.

Hos spædbørn opdages tegn på stramt tungebånd typisk i forbindelse med amning eller flaskegivning. Vær opmærksom på mønstre over tid fremfor enkelte episoder.

Mulige tegn kan være:

• Baby har svært ved at få fat og blive på brystet, eller glider ofte af.
• Kliklyde under sutteteknik kan forekomme hos nogle (kan også skyldes andre forhold).
• Meget lange måltider eller hyppige korte måltider, hvor baby virker utilfreds bagefter.
• Baby bliver hurtigt træt ved brystet, falder i søvn tidligt i måltidet eller virker frustreret.

Nogle oplever:

• Smerter ved amning, vedvarende ømhed eller sår på brystvorten.
• At brystet ikke føles tømt efter amning, eller at amningen føles “ineffektiv”.

Disse tegn kan også skyldes andre ammeudfordringer, så en samlet vurdering er vigtig.

Hvis amningen gør ondt eller ikke fungerer, kan det være fristende at lede efter én forklaring. Ved mistanke om stramt tungebånd giver det mening at observere både barnets mundfunktion og selve ammesituationen.

Du kan notere, om baby:

• Kan række tungen frem over underlæben (eller ser ud til at “trække” tungen tilbage).
• Har svært ved at løfte tungen op mod ganen.
• Ofte slipper vakuumet under amning (fx kliklyde eller utæt sutteteknik).
• Har tydelig uro ved brystet, selv efter justering af ammestilling og ro.

Tag gerne dine observationer med til sundhedsplejerske, jordemoder eller ammekonsulent.

Hos større børn kan mistanken opstå pga. udtale, spisning eller mundmotorik. Det er samtidig vigtigt at vide, at taleudfordringer kan have mange årsager, og at stramt tungebånd ikke automatisk er forklaringen.

Nogle mulige tegn kan være:

• Barnet har svært ved bestemte lyde, hvor tungen typisk skal løftes eller placeres præcist (vurderes bedst af fagpersoner).
• Udfordringer med at slikke om munden, spise bestemte konsistenser eller håndtere mad i munden.
• Barnet undgår bestemte bevægelser med tungen eller kompenserer med kæbe/læber.

En faglig vurdering vil ofte inkludere både udseende og funktion. Mange klinikere lægger vægt på funktionelle tests: hvordan tungen bevæger sig, og hvad konsekvensen er i barnets hverdag (fx amning).

Start typisk med:

• Sundhedsplejerske eller jordemoder ved tidlige ammeudfordringer.
• Læge (egen læge eller børnelæge) ved vedvarende problemer.
• IBCLC-ammekonsulent eller andre med erfaring i mundmotorik og sutteteknik, hvis det er relevant i jeres område.

Hvis der overvejes indgreb (fx klip), bør I få en grundig gennemgang af fordele, ulemper og opfølgning.

Før I konkluderer noget, kan det være hjælpsomt at arbejde systematisk og roligt.

• Få observeret et helt måltid (amning eller flaske) af en fagperson.
• Bed om hjælp til sutteteknik, ammestilling og ro omkring måltidet.
• Notér hvad der hjælper, og hvad der ikke gør (fx skift af stilling, hyppighed, pauser).
• Spørg ind til, om udfordringen kan skyldes flere faktorer samtidig (fx spændinger, præmaturitet, brystets anatomi, stærk nedløbsrefleks).

Hvis amningen er udfordrende, kan støtte til din komfort også gøre en reel forskel i hverdagen. Nogle foretrækker en blød, støttende amme-bh uden metalbøjle, så brystet kan støttes uden tryk mod mælkegangene, fx Carriwell Gel-Support Maternity and Nursing Bra.

• Lex.dk: “Tungebåndet (tung) - stramt tungebånd”
• StramtTungebånd.dk: “Vurdering af stramt tungebånd”
• Doktor Ipsen: “Klipning af tungebånd”