At blive forælder kan vække stærke følelser, og for nogle udvikler det sig til en fødselsdepression. Det vigtigste er at opdage tegn på fødselsdepression tidligt, så du ikke står alene med det. Her får du en praktisk og rolig guide til, hvad du kan holde øje med, hvordan du skelner mellem almindelig tristhed efter fødslen og noget mere vedvarende, og hvad du konkret kan gøre næste.

Tegnene kan se forskellige ud fra person til person, men de beskrives ofte som en kombination af følelsesmæssige, kropslige og mentale symptomer, der varer ved og påvirker hverdagen.

Du kan blandt andet være opmærksom på:

• Vedvarende nedtrykthed eller tomhedsfølelse
• Irritabilitet eller kort lunte, som føles “ud af proportioner”
• Skyldfølelse, skam eller tanker om ikke at være en god nok forælder
• Manglende glæde eller interesse, også i ting der normalt giver mening
• Uro, angst eller mange bekymringer, der er svære at stoppe

Nogle oplever også:

• Søvnproblemer, også når barnet sover
• Markant ændret appetit eller energiniveau
• Koncentrationsbesvær og en følelse af at være “tåget”

Hvis symptomerne står på i længere tid og gør det svært at fungere i hverdagen, er det en god ide at tale med en fagperson.

Mange oplever det, der ofte kaldes “baby blues”, typisk i dagene efter fødslen. Det kan indebære grådlabilitet, sårbarhed og humørsvingninger, og det går for mange i sig selv igen.

En praktisk tommelfingerregel er at reagere, hvis:

• følelserne ikke aftager,
• de forværres,
• eller de begynder at påvirke din evne til at passe dig selv eller dit barn.

Du behøver ikke være sikker på, hvad det “er”, før du søger hjælp. Det er netop det, sundhedsplejerske og læge kan hjælpe med at afklare.

Fædre og partnere kan også reagere psykisk i tiden efter fødslen. Tegn på fødselsdepression hos far eller partner kan fx være mindre tristhed og mere uro eller tilbagetrækning.

Hold øje med:

• irritabilitet, vrede eller konflikter, der fylder mere end normalt
• øget stress, rastløshed eller svært ved at falde til ro
• tilbagetrækning fra familie og venner
• øget forbrug af alkohol eller andre “flugtstrategier”
• oplevelse af ikke at kunne knytte sig til barnet

Som partner kan det hjælpe at sætte ord på det, du ser, uden at bebrejde. Spørg konkret: “Hvordan har du det egentlig for tiden, og hvad ville være en lettelse lige nu?”

Søg hjælp, hvis du er bekymret, eller hvis du kan genkende flere tegn på fødselsdepression i mere end et par uger, især hvis det påvirker hverdagen.

1. Fortæl det til en, du stoler på, så du ikke står alene.
2. Kontakt sundhedsplejersken og bed om en samtale.
3. Kontakt egen læge for vurdering og plan.
4. Spørg ind til screening med et spørgeskema, fx EPDS, som ofte bruges til at opspore symptomer (det er et redskab, ikke en diagnose).

Hvis du får tanker om at skade dig selv eller andre, eller føler dig helt ude af stand til at være i det, så søg akut hjælp via lægevagten eller 112.

Praktisk støtte i hverdagen kan ikke “kurere” en fødselsdepression, men det kan gøre det nemmere at komme igennem dagen, mens du får den rette hjælp:

• Lav en enkel plan for søvnpauser og hjælp i hjemmet
• Bed pårørende om konkrete ting (mad, indkøb, en gåtur med barnevognen)
• Skab korte stunder med rolig kontakt til barnet, fx hud-mod-hud, hvis det føles trygt for jer
• Sænk kravene til “det perfekte” og prioriter basal omsorg

Hvis kroppen føles ekstra sårbar efter fødslen, kan komfort også spille en rolle i at mindske daglig belastning. Nogle har glæde af en samlet efterfødselsløsning som New Mum Care Pack, der samler praktiske ting til tiden efter fødslen, så du slipper for at overskue mange enkeltkøb på én gang.

Kilder (til videre læsning): Sundhedsstyrelsen om fødselsdepression for borgere og fagpersoner (sst.dk).