Fire måneder efter en fødsel forventer mange, at kroppen “burde være tilbage”. Så når du får ondt i maven 4 måneder efter fødsel, kan det føles både frustrerende og bekymrende. Jeg vil guide dig praktisk gennem, hvad du kan holde øje med, hvad du selv kan prøve derhjemme, og hvornår det er en god idé at få det vurderet af læge eller fysioterapeut.

Mavesmerter efter fødsel kan komme fra flere steder: muskler og bindevæv i maven, tarmene, ar efter kejsersnit eller spændinger fra bækken og ryg. Fire måneder efter er det typisk mindre “efterveer” og oftere belastning, fordøjelse eller arvæv, der spiller ind.

Hvis smerterne er milde, svinger over dagen og tydeligt hænger sammen med fx løft, travlhed, forstoppelse eller bestemte stillinger, kan du ofte starte med skånsomme tiltag hjemme. Hvis smerterne tiltager, bliver skarpe eller ledsages af andre symptomer, skal du reagere hurtigere (se afsnittet om alarmsignaler).

En del oplever oppustet mave og mavesmerter i månederne efter fødslen, ofte fordi rutiner, søvn og måltider bliver mere uforudsigelige. Jerntilskud, mindre væske, lavere aktivitetsniveau eller at man “holder sig” kan også påvirke tarmen.

• Drik regelmæssigt gennem dagen og hav en flaske stående der, hvor du ammer eller giver flaske.
• Spis fibre i et tempo, maven kan følge med: havre, grove grøntsager, frugt og bælgfrugter, men øg gradvist.
• Gå korte ture dagligt, også selvom det kun er 10 minutter. Bevægelse hjælper ofte tarmmotorikken.
• Skab et roligt toiletvindue: 5-10 minutter uden at presse hårdt.

Hvis du har kraftige smerter sammen med hård, udspilet mave og ingen luft eller afføring, bør du kontakte læge.

Delte mavemuskler (diastase) handler om, at bindevævet mellem mavemusklerne er blevet strakt under graviditeten. Fire måneder efter kan det give en følelse af “træt kerne”, tyngde, ømhed eller at maven føles ustabil, især ved løft, host, bæring og når du rejser dig.

• Book en vurdering hos en fysioterapeut med efterfødselserfaring.
• Start blidt med vejrtrækning og aktivering af den dybe core, fremfor klassiske mavebøjninger.
• Tænk i ergonomi: rul om på siden, når du rejser dig fra sengen, og hold baby tæt på kroppen ved løft.

Hvis du har født ved kejsersnit, kan arvæv og stramhed give jag, prikken, sviende fornemmelse eller trækken, særligt når du strækker dig, går langt eller bærer meget. Det betyder ikke nødvendigvis, at noget er galt, men det kan være et tegn på, at området har brug for ro, gradvis belastning og eventuelt vejledning i arvævsbehandling.

Søg vurdering hvis du får tiltagende rødme, varme, hævelse, feber, sivning fra arret eller hvis smerterne pludseligt bliver markant værre.

Jeg ved godt, man kan nå at google sig helt ud af den. Her er en enkel liste at holde fast i. Kontakt læge eller lægevagt ved:

• feber eller påvirket almen tilstand
• stærke, tiltagende eller pludselige smerter
• blod i afføring, vedvarende opkast eller udtalt diarré
• nye, kraftige blødninger fra skeden eller ildelugtende udflåd
• smerter ved vandladning eller mistanke om urinvejsinfektion
• hård, udspilet mave og manglende luft eller afføring

Hvis dine mavesmerter hænger sammen med en følelse af træt kerne eller behov for mere stabilitet i hverdagen, kan blid støtte være rart, uden at det er en behandling i sig selv. Nogle bruger fx et støttebælte, når de skal gå længere ture, bære meget eller bare vil føle sig lidt mere “holdt sammen”. Et eksempel er Carriwells Maternity Support Belt.

Hvis du samtidig er i en fase, hvor du gerne vil gøre det praktiske omkring restitution lettere med fokus på komfort, hygiejne og heling, kan en samlet pakke være en hjælp, fx New Mum Care Pack.