Når du bliver bedt om at gispe under fødslen, handler det ikke om at gøre noget perfekt. Det er en enkel måde at dæmpe pressetrangen på i en kort periode, så barnets hoved kan fødes langsomt og skånsomt. Du bliver guidet i øjeblikket, og du behøver ikke kunne teknikken på forhånd.
Hvordan gisper man under en fødsel?
At gispe betyder, at du tager små, hurtige vejrtrækninger gennem munden i stedet for at holde vejret og presse kraftigt. Forestil dig korte pust som når du forsigtigt puster på noget varmt. Du skal ikke tage meget dybe indåndinger eller forsøge at styre hver eneste vejrtrækning.
Du kan for eksempel få at vide: "Pust, pust, pust" eller "gispe lidt". Så prøver du at følge det tempo med små, lette udåndinger. Det kan føles uvant, særligt når kroppen har en stærk trang til at presse, men du bliver hjulpet hele vejen.
Hvornår skal man gispe?
Du bliver typisk bedt om at gispe sidst i pressefasen, når barnets hoved er ved at blive født. Her kan det være hjælpsomt at holde lidt igen med den kraftigste pressen, så kroppen får mere tid til at give sig.
Det er ikke noget, du selv skal forsøge at time. Fødsler forløber forskelligt, og den bedste vejledning afhænger af, hvordan du og baby har det lige dér. Derfor er det de rolige ord og den guidning, du får undervejs, du skal læne dig ind i.
Sådan kan det lyde og føles
Gispende vejrtrækning er ofte mere enkel, end ordet lyder. Det handler ikke om at hyperventilere eller få luft nok til en lang ve. Det handler om korte pust, mens du prøver at slippe spændingen i kæbe, skuldre og hænder.
- Åbn munden let og lad kæben være blød.
- Pust små, korte pust ud i et roligt tempo.
- Tag små indåndinger mellem pustene, uden at trække vejret forceret.
- Lyt til den, der hjælper dig til fødslen, så du kan følge anvisningen.
- Skift tilbage til almindelig vejrtrækning, når du bliver bedt om det.
Mange oplever, at det hjælper at have en partner eller fødselshjælper tæt på, som kan minde om roligt at puste sammen med dig. Men husk: Du skal ikke præstere. Hvis du mister rytmen, er det helt normalt. Du bliver guidet tilbage.
Hvad er formålet med at gispe?
Når du gisper i de sidste veer, kan det hjælpe med at bremse den mest kraftfulde pressen i et kort øjeblik. Det giver mulighed for, at barnets hoved kommer frem i et roligere tempo, mens du bliver guidet gennem den sidste del.
Det er vigtigt at vide, at gispning ikke kan love et bestemt udfald. Hver fødsel er forskellig, og det er ikke din skyld, hvis den ikke går helt, som du havde forestillet dig. Gispning er blot én af de måder, du kan blive støttet på i den sidste del af fødslen.
Kan du øve dig hjemmefra?
Du kan godt gøre dig fortrolig med idéen, men du behøver ikke træne intenst. Prøv eventuelt et par gange at lave korte pust med afslappet kæbe og skuldre. Det vigtigste er at vide, at du må tage imod guidningen, når tiden kommer.
- Sæt dig eller læg dig behageligt.
- Træk vejret roligt ind gennem næsen eller munden.
- Pust derefter 3-4 små, bløde pust ud gennem munden.
- Hold en kort pause og vend tilbage til almindelig vejrtrækning.
Hvis øvelsen gør dig svimmel eller utilpas, så stop. Under fødslen bliver du guidet i, hvornår og hvordan gispning giver mening for dig.
Hvad hvis jeg ikke kan lade være med at presse?
En stærk pressetrang er en helt naturlig kropslig reaktion. Nogle gange er den svær at holde igen, og det betyder ikke, at du gør noget forkert. Sig højt, hvordan det føles, og lad dem omkring dig hjælpe dig med stilling, berøring, vejrtrækning og konkrete ord, der passer til situationen.
Du kan ikke planlægge dig til en perfekt fødsel. Men du kan tage én ve ad gangen og stole på, at der er nogen omkring dig til at støtte dig. Kære, du skal ikke kunne alt selv. Du er ikke alene.
Ofte stillede spørgsmål
Er gispning det samme som at holde vejret?
Nej. Når du gisper, laver du små, hurtige pust og undgår den kraftigste aktive pressen i en kort periode. Du skal ikke holde vejret.
Hvornår under fødslen skal jeg gispe?
Det er som regel sidst i pressefasen, når barnets hoved er på vej frem. Følg den guidning, du får undervejs, fordi timingen er individuel.
Hvad gør jeg, hvis jeg bliver forpustet eller utryg?
Sig det højt til jordemoderen. Så kan du få hjælp tilbage til en roligere vejrtrækning ud fra præcis den situation, du står i.