Det er helt normalt at tænke: “Hvordan får jeg min menstruation til at komme hurtigere?” Måske fordi du føler dig oppustet, har PMS, eller gerne vil planlægge noget uden at bekymre dig om blødning. Samtidig er det vigtigt at vide, at menstruationen styres af et fint samspil mellem hormoner, og at der sjældent findes en sikker “quick fix”-metode, du selv kan bruge derhjemme. Her får du praktisk vejledning til, hvad du kan gøre, hvad du bør undgå, og hvornår det giver mening at tale med en læge.

For de fleste er svaret: ikke på en pålidelig og dokumenteret måde uden lægefaglig hjælp. Menstruationen kommer, når kroppen har gennemført sin cyklus, og timing kan variere fra måned til måned uden at det nødvendigvis betyder, at der er noget galt.

Nogle mener “hurtigere” som i at få en blødning i gang nu og her. Andre mener at kunne flytte næste menstruation frem, fordi den “passer dårligt”. De to ting er ikke det samme, og især ved pludselig blødning kan det også handle om noget andet end en normal menstruation.

Sundhedsfaglige kilder understreger generelt, at man bør være forsigtig med selv at forsøge at påvirke cyklussen, og at man ved bekymring eller gentagne afvigelser bør søge rådgivning (fx Sundhed.dk’s patientinformation om menstruation).

Hvis din menstruation er forsinket, kan der være flere almindelige forklaringer. Det mest praktiske første skridt er at tænke i sandsynligheder og udelukke det vigtigste.

Hvis du har haft ubeskyttet sex, eller præventionen kan have svigtet, så tag en graviditetstest. Det er ofte det vigtigste at få afklaret tidligt.

Forsinkelse kan også hænge sammen med:

• stress og ændret søvn
• større ændringer i motion eller vægt
• sygdom
• naturlig variation, især hos unge eller hvis din cyklus ofte svinger

Du støder måske på råd som bestemte urter, kosttilskud, “detox”, store mængder C-vitamin eller meget varme bade. Udfordringen er, at effekten typisk ikke er solidt dokumenteret, og nogle metoder kan være direkte uegnede, især hvis der er risiko for graviditet eller underliggende sygdom.

• Tag ikke hormonmedicin “på egen hånd” for at fremkalde blødning.
• Undgå urter/tilskud, der markedsføres som “menstruationsfremkaldende”, uden at du har talt med en fagperson (risiko for bivirkninger og interaktioner).

Hvis du er utryg, er en samtale med læge eller gynækolog langt mere sikker end eksperimenter derhjemme.

Hvis du ofte har uregelmæssig cyklus, eller hvis du har et konkret behov for planlægning, kan lægen hjælpe med at vurdere årsager og muligheder. Det kan fx være relevant at tale om:

• hormonel prævention som cyklusregulering
• udredning ved gentagne udeblivelser, meget kraftige blødninger eller stærke smerter
• om der er tegn på hormonelle tilstande, der kan påvirke cyklus

Pointen er ikke, at du “skal” behandles, men at du kan få en sikker og individuel vurdering.

Søg lægefaglig vurdering hvis:

• din menstruation udebliver, og du kan være gravid
• du får nye, stærke smerter, feber eller svimmelhed
• du bløder usædvanligt kraftigt eller længe
• din cyklus pludselig bliver markant anderledes over flere måneder

Kilder som Sundhed.dk har generel patientvejledning om menstruation og hvornår man bør reagere, og den kan være god som støtte til din mavefornemmelse.

Hvis du går og venter på menstruationen (eller får uventet blødning), kan det hjælpe at have komfort og tryghed på plads. Nogle vælger fx periodetrusser, men hvis du også har brug for blid støtte omkring mave og hofter i hverdagen, kan en støttende, sømløs løsning være rar at have liggende: Trusser-kollektionen kan være relevant, fordi fokus er på komfort og pasform, når kroppen føles ekstra sensitiv. (Hvis du har mistanke om graviditet, så prioritér altid test og sundhedsfaglig rådgivning frem for at forsøge at “få menstruationen i gang”.)