Når du prøver at finde ud af, hvor meget mælk din baby skal have, er det helt normalt at føle sig i tvivl. Især fordi “det rigtige tal” ofte afhænger af både alder, vægt, om baby ammes eller får flaske, og hvordan baby trives. Her får du praktisk guidning til, hvad du kan holde øje med, og hvad du kan gøre nu, hvis du er usikker.

I de første dage er babys mavesæk meget lille, og derfor drikker nyfødte typisk små mængder ad gangen og ofte. Hvis du ammer, kan det være svært at måle i ml, så fokusér i stedet på tegn på, at baby får nok (se længere nede).

• Tilbyd bryst eller flaske hyppigt, især hvis baby virker søgende eller urolig.
• Vær opmærksom på om baby synker under måltidet og virker tilfreds bagefter.
• Følg de aftaler, du har med sundhedsplejerske eller jordemoder om vægtkontrol, hvis det er relevant.

Mælkemængde pr. døgn kan svinge meget, og det er netop derfor, fagpersoner ofte vurderer helheden: trivsel, bleer og vægtkurve, frem for et fast ml-tal. Ved flaskeernæring kan man lettere registrere mængden, men også her er babys signaler vigtige.

Brug døgnmængde som en ramme og ikke som en “skal”-regel. Hvis baby ofte efterlader mælk i flasken, eller omvendt altid virker desperat sulten, kan det være et tegn på, at I skal justere og sparre med sundhedsplejersken.

Når du ammer, er “nok mælk” typisk noget, man ser på over tid. Kig efter en kombination af disse tegn:

• Baby har perioder med ro og vågen kontakt.
• Baby virker aktiv under måltidet og slipper selv brystet eller flasken.
• Der er passende antal våde bleer over døgnet (din sundhedsplejerske kan hjælpe med, hvad der er forventeligt for alderen).
• Baby følger sin vægtkurve, når I bliver fulgt.

En enkelt dag med mere uro eller hyppigere måltider betyder ikke automatisk, at der er for lidt mælk. Det er mønstret over flere døgn, der tæller.

Hvis du er bekymret, er det altid ok at søge hjælp tidligt. Kontakt sundhedsplejerske, egen læge eller fødeafdeling, hvis du oplever flere af disse ting samtidig:

• Baby virker meget sløv eller svær at vække til måltider.
• Der er færre våde bleer end forventet for alderen.
• Baby tager ikke på som forventet, eller vægttabet efter fødslen bliver for stort (vurderes fagligt).
• Du har vedvarende smerter ved amning, eller baby har svært ved at få fat.

• Hud mod hud før og under måltider kan støtte ro, sutteteknik og hyppigere måltider.
• Tilbyd brystet oftere i korte intervaller, hvis baby falder i søvn hurtigt.

Der kan komme perioder, hvor baby vil spise meget hyppigt. Det kan handle om klyngeamning eller et vækstspring, og det kan føles intenst, selvom det kan være helt normalt. Her kan det hjælpe at tænke i “mange små måltider” og give dig selv praktiske rammer: vand, snack, en god plads at sidde, og ro omkring jer.

Hvis du ammer ofte, betyder komfort meget. En amme-bh uden metalbøjle kan være en støtte i hverdagen, fordi metalbøjler ikke er egnede under graviditet og amning. Et eksempel er Carriwell Gel-Support Maternity & Nursing Bra, som bruger gel-støtte som et fleksibelt alternativ til metalbøjle. Ved lækage kan vaskbare ammeindlæg også gøre det mere overskueligt i de perioder, hvor baby vil spise oftere.