Ægløsning er det tidspunkt i din cyklus, hvor en moden ægcelle frigives fra æggestokken. Mange, der prøver at blive gravide, spørger: hvor længe varer ægløsning egentlig? Det helt praktiske svar er, at selve ægløsningen er kort, men at din frugtbare periode strækker sig over flere dage. Her får du et klart overblik, så du bedre kan time samleje eller insemination og samtidig forstå, hvorfor timing kan føles lidt uforudsigelig.

Selve ægløsningen er en proces, hvor ægget frigives i forbindelse med en hormonstigning (LH). Når ægget først er frigivet, kan det typisk befrugtes i omkring 12 til 24 timer. Det betyder, at “ægløsningsdagen” i praksis har et relativt kort vindue, hvis du kun ser på æggets levetid.

Det er også derfor, det sjældent er nok kun at satse på én enkelt dag. I stedet giver det mere mening at planlægge ud fra det frugtbare vindue (se næste afsnit), fordi sædceller kan overleve længere end ægget.

Din frugtbare periode ligger typisk i dagene op til ægløsning og selve ægløsningsdagen. Årsagen er, at sædceller i gunstige forhold kan overleve i flere dage i livmoderen og æggelederne, mens ægget kun kan befrugtes i kort tid.

Hvis du vil være så praktisk som muligt, kan du ofte planlægge samleje hver 2. til 3. dag i den del af cyklussen, hvor du forventer ægløsning. Så behøver du ikke ramme et “perfekt” tidspunkt, og det kan være en mere rolig tilgang, hvis du mærker pres eller skuffelse måned efter måned.

Ægløsning sker som regel cirka 12 til 16 dage før næste menstruation. Det vigtige er altså ikke kun, hvornår du bløder, men hvor lang din lutealfase (tiden efter ægløsning) typisk er. Hvis din cyklus varierer meget, kan ægløsning også flytte sig fra måned til måned.

Ved uregelmæssige cyklusser kan det være sværere at bruge kalenderen alene. Her kan det være mere hjælpsomt at kombinere flere tegn (se nedenfor) og eventuelt tale med læge, hvis du ofte har meget lange cyklusser eller mistanke om manglende ægløsning.

Der er flere kropslige tegn, som nogle oplever omkring ægløsning, men de er individuelle og ikke sikre “beviser” hver gang.

• Udflåd, der bliver mere klart og elastisk, fordi det kan støtte sædcellers bevægelse.
• Let murren eller smerte i den ene side af underlivet (kan forekomme, men er ikke et krav).
• Øget sexlyst hos nogle.
• En lille temperaturstigning efter ægløsning (ses ved basal kropstemperatur), som mest kan bekræfte, at ægløsning sandsynligvis har været der.

Hvis du er i tvivl om dine symptomer, er det helt normalt. Mange mærker slet ikke ægløsning tydeligt.

Nogle oplever såkaldt “mittelschmerz” som en kortvarig smerte eller ømhed omkring ægløsning. Varigheden kan være fra minutter til op mod et døgn hos nogle. Men smerter i underlivet kan også skyldes andet end ægløsning.

Kontakt læge, hvis smerterne er kraftige, hvis du får feber, hvis du bløder atypisk, eller hvis smerterne vender tilbage meget intenst måned efter måned. Det er altid okay at få tjekket, om der er en anden forklaring.

Hvis du står midt i ønsket om graviditet, giver det ofte mest mening at vente med at købe graviditetsprodukter, til graviditeten er aktuel. Når den tid kommer, kan du finde relevante essentials i kollektionen Graviditet. Mange foretrækker også en bh uden metalbøjle, som kan følge kroppen, hvis brysterne hurtigt bliver ømme eller vokser, for eksempel Seamless Original Maternity Nursing Bra.