Doubletest er en screening i tidlig graviditet, som bruges til at beregne en sandsynlighed (risiko) for, at fosteret har bestemte kromosomafvigelser. Den indgår typisk i 1. trimesterscreeningen og bruges ofte sammen med en nakkefoldsscanning for at give en samlet risikovurdering. For mange kan det være rart at vide, hvad testen kan hjælpe med - og lige så vigtigt: hvad den ikke kan give svar på.

Doubletest tages som en blodprøve hos den gravide tidligt i graviditeten. Formålet er at bidrage til en risikoberegning for kromosomafvigelser, som oftest omtales i forbindelse med trisomier (fx Downs syndrom).

Resultatet fra blodprøven vurderes typisk sammen med andre oplysninger, som kan indgå i den samlede screening, for eksempel:

• Graviditetslængde
• Den gravides alder
• Eventuelle scanningsmålinger (ofte nakkefold)

Det er vigtigt at huske, at screening handler om sandsynlighed og ikke en sikker diagnose. Hvis du er i tvivl om, hvad du konkret bliver tilbudt i dit forløb, kan din jordemoder, læge eller fødested forklare, hvordan det foregår der, hvor du følges.

En doubletest måler bestemte stoffer (markører) i blodet, som kan bruges i en statistisk beregning af risiko. Markørerne varierer ikke “for sjov” fra person til person, men kan påvirkes af flere forhold, herunder hvor langt du er i graviditeten.

I praksis bruges doubletest til at udpege, hvem der kan have gavn af at få tilbudt yderligere undersøgelser, hvis den beregnede risiko ligger over en grænse, som sundhedsvæsenet bruger i deres retningslinjer.

Doubletest kan ikke med sikkerhed fastslå, om fosteret har en kromosomafvigelse eller ej. Den kan heller ikke fortælle “alt” om barnets sundhed. Derfor giver det mening at se testen som et beslutningsgrundlag, ikke som et endeligt svar.

Doubletest nævnes ofte sammen med nakkefoldsscanning, fordi de to undersøgelser typisk kombineres i en samlet risikovurdering. Nakkefoldsscanning er en ultralydsscanning, hvor man blandt andet måler nakkefolden hos fosteret i en bestemt periode i første trimester.

Når blodprøvens markører og scanningsmålingen lægges sammen i en samlet beregning, kan det give en mere præcis risikovurdering end hver del for sig. Hvis du oplever, at det hele går hurtigt på dagen, er det helt rimeligt at bede om at få forklaret:

• Hvilke tal I får udleveret
• Hvad de betyder for jer
• Hvilke valg I eventuelt står med bagefter

Resultatet beskrives ofte som et risikoforhold, fx 1:300 eller 1:2.000. Tallet betyder ikke, at “dit barn har det” eller “dit barn har det ikke” - det er et udtryk for sandsynlighed ud fra den samlede beregning.

• 1:300 kan forstås som, at 1 ud af 300 med samme resultat statistisk set vil have den pågældende kromosomafvigelse.
• 1:2.000 svarer til en lavere beregnet risiko.

Hvis risikoen vurderes forhøjet, vil man typisk blive tilbudt en samtale og eventuelt yderligere undersøgelser, som kan give et mere sikkert svar. Hvilke muligheder der tilbydes, og hvornår, kan variere, så det bedste er at få det gennemgået i jeres konkrete forløb.

Hvis beregningen viser en forhøjet risiko, betyder det først og fremmest, at du bliver tilbudt mere rådgivning og ofte mulighed for opfølgende test. Det kan føles voldsomt at få et tal, der pludselig fylder meget, så brug gerne samtalen med sundhedspersonalet til at få ro på beslutningen.

• Hvad er vores risiko, og hvad sammenlignes den med?
• Hvilke opfølgende undersøgelser kan vi vælge, og hvad kan de fortælle?
• Hvor hurtigt skal vi tage stilling?
• Hvem kan vi tale med, hvis vi bliver urolige bagefter?

Det er helt normalt at have blandede følelser. Nogle ønsker så meget viden som muligt, andre ønsker færre undersøgelser. Begge tilgange er legitime.

Ventetid, undersøgelser og mange aftaler kan også få kroppen til at føles ekstra “på arbejde”. Hvis du vil prioritere støtte og komfort i samme periode, kan et blødt støttebælte være relevant, især hvis du oplever tyngdefornemmelse eller har brug for aflastning i hverdagen: Maternity Support Belt.