Æggeløsning er den del af menstruationscyklussen, hvor en æggestok frigiver et modent æg. Ægget opfanges typisk af æggelederen, hvor befrugtning kan ske, hvis der er sædceller til stede. For mange er det nyttigt at forstå æggeløsning, fordi det kan hjælpe med at planlægge graviditet eller få bedre overblik over cyklussen. Det vigtigste at vide er, at timing kan variere fra person til person og fra cyklus til cyklus.

Æggeløsning sker ofte cirka 14 dage før næste menstruation, men det afhænger af din cykluslængde. Har du for eksempel en cyklus på 28 dage, vil æggeløsning ofte ligge omkring dag 14, talt fra første blødningsdag. Ved en cyklus på 30 dage kan det typisk være omkring dag 16.

En enkel metode er at tage længden på din cyklus og trække cirka 14 dage fra for at få et estimat. Det er et estimat, ikke en garanti, fordi stress, sygdom, rejser, vægtændringer og andre faktorer kan påvirke tidspunktet.

Du er mest fertil i dagene op til selve æggeløsningen og på dagen for ægløsning. Det skyldes, at sædceller i nogle tilfælde kan overleve flere dage i de kvindelige kønsveje, mens selve ægget typisk kun kan befrugtes i et kort tidsrum efter æggeløsning.

Hvis I prøver at blive gravide, kan det være relevant at have samleje hver 2.-3. dag i den periode, hvor du forventer æggeløsning, så timingen ikke bliver en stressfaktor. Hvis du ønsker at undgå graviditet, er det vigtigt at vide, at kalendermetoder alene kan være usikre, især ved uregelmæssige cyklusser.

Nogle oplever tydelige tegn, mens andre næsten ikke mærker noget. Mulige tegn kan være ændringer i udflåd (ofte mere klart og elastisk), lette smerter i den ene side af underlivet (midtcyklussmerter) eller øget lyst.

Kontakt en læge, hvis smerter er stærke, varer længe, eller hvis du har feber, kraftig blødning eller andre symptomer, der bekymrer dig. Det kan have andre forklaringer end æggeløsning.

Der findes flere praktiske måder at forudsige eller bekræfte æggeløsning på:

Du kan føre cykluskalender i en app eller på papir og bruge din cykluslængde til at lave et kvalificeret bud på, hvornår æggeløsning falder. Metoden er mest brugbar ved relativt stabile cyklusser.

Ægløsningstests måler stigning i LH-hormon i urin, som ofte kommer kort tid før æggeløsning. Testen kan være en hjælp, hvis du ønsker mere præcis timing, men den fortæller ikke med sikkerhed, om ægløsning faktisk sker.

Måling af temperatur om morgenen kan vise en lille temperaturstigning efter æggeløsning. Metoden bruges mest til at bekræfte, at æggeløsning sandsynligvis har fundet sted, og kræver regelmæssighed for at være brugbar.

Æggeløsning styres af et samspil mellem hormoner. FSH stimulerer modningen af æg i æggestokkene. Når østrogen stiger, kan det medvirke til en LH-stigning, som udløser selve æggeløsningen. Efter æggeløsning producerer kroppen progesteron, som forbereder livmoderslimhinden på en mulig graviditet.

Uregelmæssige cyklusser kan gøre det sværere at forudsige æggeløsning. Hvis du ofte ikke bløder, har meget lange cyklusser eller har svært ved at blive gravid, kan det være relevant at tale med en læge om mulige årsager og næste skridt.

Hvis du er i gang med at prøve at blive gravid, kan det være rart at vide, hvor du kan starte, hvis testen bliver positiv. Mange oplever hurtigt, at komfort omkring bryst og krop betyder meget, når kroppen ændrer sig. En mulighed er en graviditets- og amme-bh uden metalbøjle, for eksempel Gel-Support Maternity & Nursing Bra. Hvis du vil samle relevante ting ét sted, kan en færdig pakke også være praktisk, som Mum to be Essentials Box.

• Sundhed.dk, patienthåndbogen (om befrugtning og cyklus)
• Med24 (faglig gennemgang af ægløsning og hormoner)
• Matas (symptomer og metoder til at følge ægløsning)