Latensfasen er den tidlige del af fødslen, hvor kroppen så småt går i gang. For nogle varer den få timer, for andre længere, og forløbet kan svinge i intensitet. Det vigtigste er, at du får konkrete pejlemærker: Hvilke tegn kan passe med latensfasen, hvad kan du gøre derhjemme, og hvornår er det tid til at kontakte fødeafdelingen.

Tegn på latensfasen handler ofte om, at livmoderen begynder at arbejde mere målrettet, men uden at veerne endnu er helt regelmæssige eller meget kraftige.

Du kan opleve:

• Murren eller menstruationslignende smerter i underlivet.
• Smerter i lænd og bækken, som kommer og går.
• Veer, der er uregelmæssige, men gradvist kan tage til i styrke eller hyppighed.
• Øget pres nedadtil og en fornemmelse af, at babyen står længere nede.
• Slimet udflåd, som kan ændre sig, hvis slimproppen løsner sig (det er ikke i sig selv en garanti for, at fødslen er lige oppe over).

Hvis du er i tvivl, er det helt normalt. Latensfasen kan ligne både plukveer og almindeligt ubehag sent i graviditeten.

Det kan være svært at skelne, fordi begge dele kan føles som stramninger og ubehag.

Plukveer er ofte kortvarige og kan aftage med hvile, væske, ro eller et varmt bad. Veer i latensfasen kan også være uregelmæssige, men mange oplever, at de langsomt bliver mere “arbejdende” og i perioder mere krævende at være i.

Et godt næste skridt er at notere tidspunkt, varighed og hvordan det føles i kroppen. Det giver et bedre grundlag, hvis du ringer og skal beskrive dit forløb.

Der findes ikke én varighed, der gælder for alle. Latensfasen kan være kort, lang eller komme i “bølger”, hvor det tager til og så falder igen. Det betyder ikke, at noget er galt.

I latensfasen kan det ofte betale sig at prioritere:

• Hvile og små pauser, også selvom du ikke kan sove længe ad gangen.
• Let mad og drikke, så du har energi senere.
• Afspænding, rolig vejrtrækning og stillinger der føles gode for dig.

Målet er ikke at “komme hurtigere videre”, men at spare på kræfterne og støtte kroppen i at arbejde.

Du skal altid følge de retningslinjer, du har fået af jordemoder eller fødested. Som praktisk hjælp kan det være relevant at ringe, hvis du fx oplever vandafgang, blødning (ud over sparsomt blodtilblandet slim), markant nedsatte fosterbevægelser, feber, eller hvis smerterne bliver meget intense og du ikke kan finde ro. Har du tidligere hurtigt fødselsforløb, særlige risikofaktorer eller en mavefornemmelse af, at du bør ringe, er det også en god grund.

Fortæl gerne om veernes mønster, vandafgang, blødning, babyens bevægelser og hvordan du har det. Det hjælper personalet med at vurdere næste skridt.

Latensfasen foregår ofte hjemme, og små, konkrete greb kan gøre ventetiden mere overskuelig.

• Skift mellem stillinger, gå lidt rundt og hvil igen.
• Brug varme efter behov, hvis det lindrer for dig.
• Klargør praktiske ting i et roligt tempo, men stop hvis du bliver træt.

Hvis du vil forberede dig praktisk til både ventetid og tiden lige efter fødslen, kan det være rart med få, enkle produkter i hospitalstasken. En blød, fleksibel amme-bh uden metalbøjle kan give støtte, når kroppen ændrer sig, fx Carriwell Gel-Support Maternity & Nursing Bra. Til efter fødslen kan engangsindlæg til efterfødsel være en praktisk del af de første døgn, fx Disposable 10x Post Birth Care Pads. Og hvis du gerne vil samle det mest nødvendige ét sted, kan New Mum Care Pack være en enkel måde at være forberedt på.