Det er helt normalt at spekulere på, hvor meget man “bør” tage på under en graviditet. Kroppen ændrer sig i et tempo, du ikke kan sammenligne med noget andet, og vægtstigning påvirkes af flere ting på én gang (fx væske, blodvolumen, brysternes udvikling og babyens vækst). Derfor giver det bedst mening at bruge din egen startvægt og dit BMI som udgangspunkt, og at følge en faglig vurdering hos jordemoder eller læge frem for at jagte ét bestemt tal.

Sundhedsfaglige anbefalinger for vægtstigning varierer typisk efter, hvilket BMI du havde før graviditeten. Det betyder, at “normal vægtøgning” kan se meget forskellig ud fra person til person. Et godt, praktisk pejlemærke er derfor ikke at sammenligne dig for meget med andre, men i stedet:

• få din anbefalede vægtstigning vurderet ved graviditetskonsultationer
• følge din egen udvikling over tid
• reagere, hvis der sker pludselige store ændringer (op eller ned)

Spørg ved næste besøg: “Hvilken vægtstigning passer typisk til mit udgangspunkt, og hvad holder vi især øje med hos mig?” Det giver ro og en plan, der er skræddersyet.

I 1. trimester oplever mange enten næsten ingen stigning eller små udsving. Kvalme, ændret appetit og træthed kan gøre måltider uforudsigelige, og nogle tager på, mens andre står stille eller taber sig lidt. Det afgørende er, at du bliver fulgt, især hvis du har svært ved at få nok mad og væske.

Tag kontakt til din jordemoder eller læge, hvis du har vedvarende opkast, ikke kan holde væske i dig, eller hvis vægten falder hurtigt over kort tid.

2. trimester er for mange der, hvor energien vender tilbage, og vægten ofte stiger mere jævnt. Kroppen bygger op til resten af graviditeten, og du kan opleve ændringer i både mave, hofter og brystomkreds. Her kan det hjælpe at fokusere på hverdagsvaner frem for kontrol:

• regelmæssige måltider
• bevægelse, der føles rar og realistisk
• søvn og pauser (det påvirker også appetit og trivsel)

I 3. trimester kan vægtstigningen føles tungere, fordi maven fylder mere, og kroppen kan holde mere væske. Nogle oplever også, at vægten står mere stille tættere på termin, uden at det nødvendigvis er et problem. Det vigtigste er at være opmærksom på markante, pludselige ændringer og på, hvordan du ellers har det.

Hvis du får ny eller udtalt hævelse, hovedpine, synsforstyrrelser eller føler dig usædvanligt utilpas, bør du kontakte sundhedsfaglig rådgivning.

Det kan være sårbart at snakke om vægt, så lad os tage det omsorgsfuldt og konkret: En vægtkur hører som udgangspunkt ikke hjemme i graviditeten, men du kan godt arbejde med vaner, der støtter dig og baby. Omvendt kan manglende vægtstigning også have helt ufarlige forklaringer, men skal vurderes individuelt.

• Bed om en faglig vurdering frem for gæt (jordemoder/læge).
• Skriv ned i en uge: måltider, væske, bevægelse og symptomer. Det gør det lettere at få hjælp.
• Vælg støtte, der gør hverdagen lettere, når kroppen ændrer sig (også mentalt).

Når maven vokser, kan fysisk støtte også gøre en reel forskel i komforten: Et justerbart støttebælte kan tilpasses løbende, så du ikke skal “passe ind” i noget, der ikke følger kroppen. Se fx Justerbart Graviditetsstøttebælte.

Hvis du har brug for mere generel støtte gennem graviditeten (fx i hverdagen og på gåture), kan du også se kollektionen Graviditet.