Smerter i lysken under graviditet er en af de gener, der kan komme snigende og pludselig gøre helt almindelige bevægelser som at gå, vende sig i sengen eller stige ud af bilen mærkbart mere besværlige. Det kan føles utrygt, men i mange tilfælde hænger lyskesmerter sammen med den øgede belastning på bækkenet, når kroppen forandrer sig. Her får du praktiske råd til at forstå symptomerne, aflaste i hverdagen og vide, hvornår du bør søge hjælp.

Når du går, skal bækkenet stabilisere kroppen for hvert skridt. Under graviditeten bliver væv og led ofte mere eftergivelige, samtidig med at maven ændrer tyngdepunktet. Det kan give ømhed eller jag i lysken, især ved længere ture, trapper eller ujævnt underlag.

• Gå i kortere intervaller og hold små pauser, før smerten bygger op.
• Tag mindre skridt og sænk tempoet, især på trapper.
• Undgå at bære tungt i én side - fordel vægten eller brug rygsæk.
• Vælg stabile sko og undgå situationer, hvor du vrider hoften hurtigt.

Stikkende eller jagende smerter kan opleves, når du skifter stilling, rejser dig hurtigt, vender dig i sengen eller løfter det ene ben (fx når du tager bukser på). Smerten kan også sidde i overgangen mellem lyske, hofte og skamben, og for nogle føles den som "et stik", der kommer og går.

Hvis smerten tydeligt provokeres af bestemte bevægelser og mindskes ved ro eller aflastning, kan det pege på en belastningsreaktion omkring bækken og hofter. Det er stadig vigtigt at tage det alvorligt og tilpasse din dag, så du ikke skal "gå igennem" det.

Lysken er tæt forbundet med bækkenets muskler og led. Derfor kan smerter i lysken også hænge sammen med bækkensmerter, hvor stabilitet og belastning bliver en udfordring. Mange mærker det mest ved asymmetriske bevægelser - når kroppen arbejder "på ét ben" ad gangen.

• Rejs dig med samlede knæ og undgå at dreje i samme bevægelse.
• Når du vender dig i sengen, så hold knæene samlet og rul roligt om på siden.
• Sid ned, når du tager strømper og sko på, hvis det provokerer lysken.

Nogle oplever smerter, der glider mellem underliv, lyske og side. Det kan være svært at skelne, hvad der er hvad, og det er helt normalt at blive i tvivl. Det vigtigste er at holde øje med mønstret: Hvornår kommer smerten, hvad forværrer den, og hvad lindrer?

• Feber, påvirket almentilstand eller svie ved vandladning
• Tiltagende, konstante smerter der ikke lindres af hvile
• Blødning, væskeafgang eller regelmæssige ve-lignende smerter

Kontakt altid jordemoder, læge eller fødeafdeling, hvis du er bekymret - du skal ikke stå alene med vurderingen.

Målet er ikke at presse dig igennem smerterne, men at skabe mere ro i området. Blid aktivitet kan for nogle være bedre end helt at stoppe med at bevæge sig, men det skal føles rimeligt i kroppen.

• Varier stilling ofte: skift mellem at sidde, stå og ligge.
• Brug pude mellem knæene i sideleje for at aflaste hofter og lyske.
• Lav rolige vejrtrækninger og mild aktivering af sæde og kernemuskler uden at holde vejret.
• Få professionel vejledning hos fx fysioterapeut, hvis smerterne påvirker din hverdag.

Hvis du mærker, at smerterne især provokeres af at gå og stå, kan ekstra støtte omkring mave og bækken føles aflastende for nogle gravide. Et justerbart støttebælte kan være en mulighed, fordi du kan tilpasse støtten efter dagsform og aktivitet: Justerbart Graviditetsstøttebælte. Hvis du ønsker lettere støtte tæt på kroppen, kan et støttebånd også være relevant ved bevægelse: Seamless Maternity Support Band.