Ondt i nederste del af maven under graviditet kan føles utrygt, især hvis du ikke kan “placere” smerten. Heldigvis er mange mavesmerter i graviditeten ufarlige og hænger sammen med, at kroppen forandrer sig. Samtidig er det vigtigt at kende de tegn, hvor du bør kontakte jordemoder, læge eller akut hjælp. Her får du en praktisk og rolig guide til, hvad du kan gøre, og hvornår du skal reagere.

I den tidlige graviditet kan underlivet reagere på hormonforandringer og på, at livmoderen begynder at vokse. Mange beskriver milde, menstruationslignende smerter, tyngdefornemmelse eller korte jag.

• Tag det roligt og se, om smerten aftager ved hvile.
• Drik vand og spis små måltider, hvis du også føler dig oppustet eller kvalm.
• Notér hvornår smerten kommer, hvor længe den varer, og om der er andre symptomer (fx svie ved vandladning).

Hvis smerterne er stærke, ensidige, tiltager eller kommer sammen med blødning, skal du vurderes af sundhedsfagligt personale samme dag.

Når livmoderen vokser, kan du få strammende eller stikkende smerter i siderne af nederste mave, især ved bevægelse, host eller når du rejser dig. Senere i graviditeten kan korte, uregelmæssige plukveer også give ubehag nederst i maven.

• Skift stilling langsomt, og prøv at støtte maven med hænderne ved host/nys.
• Prøv pauser i løbet af dagen, især hvis du har været aktiv.
• Let bevægelse kan hjælpe nogle, mens andre har bedst af ro. Lyt til kroppen.

Smerter, der bliver regelmæssige, tager til, eller ledsages af trykken nedad, væskeafgang eller blødning, bør altid vurderes.

Graviditet øger risikoen for urinvejsinfektion, og det kan give smerter lavt i maven, svie, hyppig vandladning eller uklar ildelugtende urin. Nogle får også feber eller rygsmerter ved påvirkning af nyrerne.

Kontakt læge samme dag ved mistanke om urinvejsinfektion, da det typisk kræver urinprøve og eventuel behandling. Søg akut hjælp ved feber, påvirket almentilstand eller kraftige rygsmerter.

Kombinationen af mavesmerter og andre symptomer kan være et tegn på, at du skal vurderes hurtigt. Det er ikke for at gøre dig urolig, men for at du kan handle i tide.

• Frisk blødning eller blødning med smerter
• Feber, kulderystelser eller tydelig sygdomsfølelse
• Kraftige, vedvarende eller tiltagende smerter
• Smerter i den ene side, skuldersmerter, svimmelhed eller besvimelsestendens
• Væskeafgang, eller regelmæssige smerter der minder om veer før termin

Er du i tvivl, er det altid ok at ringe til fødeafdelingens akuttelefon/vagttelefon eller din læge og få hjælp til at vurdere situationen.

Når maven vokser, kan tyngde og belastning give mere ubehag i underlivet og bækkenområdet. Her kan støtte og gode vaner gøre en forskel i hverdagen.

• Planlæg pauser, især ved stående/gående aktiviteter.
• Brug puder til støtte i hvile (fx mellem knæene i sideleje).
• Overvej støtte ved aktivitet, hvis du mærker “træk” og tyngde.

Et støttebælte kan være relevant for nogle, fordi det kan aflaste mave og lænd under bevægelse. Hvis du vil se muligheder, kan du kigge på Støttebælter eller et konkret Maternity Support Belt. Vælg en løsning, der føles blid og ikke strammer, og stop med at bruge den, hvis ubehaget bliver værre.

Til sidst: Hvis smerter påvirker din hverdag, eller du ofte bliver utryg, så tag det op til næste jordemoderkonsultation. Du behøver ikke gå alene med bekymringen.