Ondt i maven og dårlig mave under graviditet kan føles ekstra utrygt, fordi du ikke kun mærker dig selv, men også tænker på baby. Heldigvis skyldes mavegener ofte noget relativt harmløst som kostændringer, hormoner eller en mild maveinfektion. Her får du praktisk vejledning til, hvad du kan gøre her og nu, og hvornår du bør kontakte læge eller jordemoder.

Mavesmerter i graviditeten kan komme fra flere steder: tarmene, livmoderen, ledbåndene omkring livmoderen eller spændinger i kroppen.

• Drik små mængder væske hyppigt, især hvis du også har løs mave.
• Spis små, milde måltider og hold pauser mellem dem.
• Læg dig på venstre side, hvis maven føles presset eller urolig.
• Notér hvornår smerterne kommer, hvor de sidder, og om der er noget (mad, stress, bevægelse), der udløser dem. Det gør det lettere at forklare symptomerne, hvis du skal vurderes.

Kontakt læge eller fødeafdeling akut ved stærke, tiltagende smerter, blødning, feber, påvirket almentilstand, vedvarende opkast, svimmelhed, eller hvis du mærker mindre liv end normalt (senere i graviditeten).

“Dårlig mave” dækker ofte over diarré, luft i maven og kramper. Under graviditet kan fordøjelsen reagere mere følsomt, og infektioner som mavevirus eller madforgiftning kan også ramme.

• Prioritér væske først: vand, oral rehydreringsvæske eller bouillon i små slurke.
• Hold øje med tegn på dehydrering: mørk urin, meget lidt urin, tør mund, hovedpine eller udtalt træthed.
• Når appetitten kommer tilbage, vælg skånsom mad og undgå meget fed, stærk eller meget fiberrig mad i starten, hvis det forværrer symptomerne.

Søg læge ved blod i afføring, høj feber, vedvarende diarré i flere dage, eller hvis du ikke kan holde væske i dig.

I 1. trimester kan hormonelle ændringer og kvalme påvirke både appetit og fordøjelse. Nogle får løs mave, andre forstoppelse, og det kan endda skifte fra uge til uge.

• Spis noget lille, før kvalmen bliver for voldsom.
• Vælg mad, du reelt kan få ned, og byg langsomt op.
• Overvej om bestemte fødevarer udløser gener lige nu, og hold en enkel “symptomdagbog” i et par dage.

Hvis du kaster meget op og ikke kan holde væske i dig, skal du altid kontakte læge, da graviditetskvalme i nogle tilfælde kræver behandling.

Kramper uden feber kan hænge sammen med luft i maven, tarmbevægelser, forstoppelse, eller at livmoderen vokser og trækker i ledbånd.

Kontakt læge eller jordemoder, hvis kramperne:

• kommer regelmæssigt og tiltager
• ledsages af blødning, vandafgang eller trykken nedad
• er ensidige og stærke
• gør dig tydeligt påvirket, også selv uden feber

Hellere ringe én gang for meget end én gang for lidt. Det gælder gennem hele graviditeten.

I 3. trimester kan maven føles tung, og pres på tarmene kan give uro, oppustethed og ubehag. Nogle oplever også perioder med løs mave, uden at det i sig selv betyder, at fødslen er lige oppe over.

Hvis ubehaget især føles som tyngde og belastning omkring mave, ryg eller bækken, kan støtte være en praktisk hjælp i dagtimerne. Et graviditetsstøttebælte er designet til at stabilisere og aflaste, uden at det “behandler” dårlig mave i medicinsk forstand, men det kan gøre det lettere at komme gennem dagen, når kroppen føles presset.

Du kan også se flere løsninger samlet under Støttebælter.