At finde ud af hvornår man har ægløsning efter menstruation handler især om to ting: hvordan du tæller din cyklus, og hvor lang din cyklus typisk er. Mange tror, at ægløsning altid ligger “midt i cyklussen”, men den kan rykke sig, især hvis din cyklus varierer fra måned til måned. Nedenfor får du en praktisk måde at regne på, samt metoder til at blive klogere på din egen krop.

Din cyklus tælles fra første dag med blødning (det er cyklusdag 1). Det betyder, at “x dage efter menstruation” kan blive upræcist, hvis man ikke er enig om, om man mener efter første blødningsdag eller efter sidste blødningsdag.

Praktisk tommelfingerregel:

• Ægløsning sker ofte cirka 12-16 dage før næste menstruation.
• Derfor er det cykluslængden (fx 26, 28 eller 32 dage) der er mest nyttig at kende, når du vil time ægløsning.

Hvis du fx har en cyklus på 28 dage, vil ægløsning ofte ligge omkring cyklusdag 14 (talt fra første menstruationsdag). Det er en typisk beregning beskrevet i flere danske guides om fertilitet og cyklusforståelse, bl.a. hos Apotekets og RFSU.

Har du en regelmæssig cyklus på cirka 28 dage, vil et praktisk udgangspunkt være:

• Dag 1: første blødningsdag
• Dag 14: sandsynligt tidspunkt for ægløsning
• Fertilt vindue: ofte cirka dag 9-14, fordi sædceller kan overleve i flere dage i kroppen, mens ægget typisk kun kan befrugtes i et kortere tidsrum.

Det er stadig et skøn, ikke en garanti. Stress, sygdom, rejser, amning, ændret vægt og hormonelle forhold kan påvirke tidspunktet.

Hvis din cyklus er kortere eller længere end 28 dage, flytter ægløsningen sig ofte tilsvarende.

• 24 dages cyklus: ægløsning kan ligge omkring cyklusdag 8-12
• 30-32 dages cyklus: ægløsning kan ligge omkring cyklusdag 14-20

Det vigtige er, at du tager udgangspunkt i din egen rytme og gerne noterer cykluslængde over nogle måneder. RFSU og Libresse beskriver netop, at variation mellem personer (og fra cyklus til cyklus) er almindelig.

Hvis du vil være mere sikker end en kalenderberegning, kan du kombinere flere tegn og metoder:

• Cervikalslim/udflåd: kan blive mere klart, glat og elastisk omkring ægløsning (ofte beskrevet i informationsmateriale om cyklus, fx Libresse).
• Let ømhed eller stik i underlivet: nogle oplever det, andre ikke.
• Basaltemperatur: stiger ofte en smule efter ægløsning (kan bekræfte at ægløsning har været der, men forudsiger den ikke alene).
• Ægløsningstest (LH-test): kan indikere LH-stigning, som ofte kommer kort før ægløsning.

Hvis du prøver at blive gravid, kan en kombination af cyklusnoter + LH-test være en ret praktisk tilgang. Hvis du derimod vil undgå graviditet, er det vigtigt at vide, at kalender-metoden alene kan være usikker, især ved uregelmæssige cyklusser.

Det “fertile vindue” er de dage, hvor graviditet typisk er mest sandsynlig ved ubeskyttet sex. Det ligger omkring ægløsning, fordi sædceller kan overleve i flere dage, og fordi æggets tid til befrugtning er kort.

Hvis din cyklus er nogenlunde regelmæssig, kan du som udgangspunkt:

• finde et estimat for ægløsningsdag ud fra cykluslængde
• planlægge samleje i dagene op til og omkring det estimat
• bruge LH-test eller kropslige tegn til at justere

Ved vedvarende uregelmæssig cyklus, meget lange cyklusser eller hvis du har forsøgt at blive gravid et stykke tid uden held, kan det være relevant at tale med egen læge.

• Apotekets.dk - information om fertilitet, cyklus og fertile dage
• Libresse.dk - forklaring af ægløsning og kropslige tegn
• RFSU (dk) - ægløsningskalender og beregning af ægløsning