Plukveer (ofte kaldet Braxton Hicks) er livmoderens “øve-sammentrækninger”. De kan føles som, at maven strammer op og bliver hård i en periode og så slipper igen. Hvis du sidder og tænker “er det her normalt, eller er fødslen i gang?”, så er du ikke alene. Det vigtigste er at kigge på mønsteret, varigheden og om der er andre symptomer.

Der findes ikke ét tidspunkt, der gælder for alle. Mange mærker plukveer tydeligere i anden halvdel af graviditeten, men nogle oplever dem tidligere, og andre mærker dem næsten ikke. Det hænger sammen med, at kroppen reagerer forskelligt på livmoderens vækst, barnets bevægelser og din belastning i hverdagen.

Hvis sammentrækningerne er uregelmæssige, ikke tiltager over tid og ofte bliver bedre med ro, væske eller stillingsskift, passer det typisk med plukveer.

Plukveer opleves ofte som en spænding eller opstramning i maven, nogle gange også et tryk nedad. For mange er de mere “mærkelige og stramme” end decideret smertefulde. De kan vare fra sekunder til omkring et minut og komme enkeltvis eller i små klynger.

• Maven bliver hård og slipper igen
• Ubehaget sidder ofte mest fortil eller som et bredt stramningsbånd
• De kan komme ved aktivitet og falde til ro ved hvile

Plukveer kan blive mere tydelige, når kroppen er presset lidt ekstra. Det betyder ikke automatisk, at der er noget galt, men det er et signal om at skrue ned.

• Fysisk aktivitet (også almindelig “rundt-i-huset”-aktivitet)
• Stress og mange indtryk
• Dehydrering (for lidt at drikke)
• Fuld blære
• Nogle oplever også mere spænding efter sex

Et enkelt, lavpraktisk råd: Prøv først at tisse, drik et glas vand og læg dig på venstre side i 20-30 minutter. Bliver det roligt igen, taler det ofte for plukveer.

Her kommer den del, der kan give ro i maven. Plukveer er typisk uregelmæssige og aftager ofte ved hvile. Fødselsveer bliver oftere mere regelmæssige, varer typisk længere og tager gradvist til i intensitet.

Kontakt jordemoder, læge eller fødegang med det samme, hvis du oplever:

• Blødning, vandafgang eller markant nedsatte fosterbevægelser
• Regelmæssige sammentrækninger, der bliver hyppigere og kraftigere
• Stærke smerter, feber eller utilpashed
• Sammentrækninger før termin, hvor du bliver i tvivl om, om det kan være for tidligt

Du kan sjældent “styre” dem helt, men du kan ofte påvirke, hvor generende de bliver.

1. Sæt tempoet ned og skift stilling
2. Drik vand og tøm blæren
3. Brug rolig vejrtrækning og løs kæbe og skuldre (det hjælper mere end man tror)
4. Notér mønsteret: tidspunkt, varighed, og hvad du lavede lige før

Hvis du samtidig døjer med tyngdefornemmelse, kan støtte omkring maven for nogle føles aflastere i hverdagen. Et eksempel er et Maternity Support Belt (tanken er støtte og komfort, ikke at “behandle” veer).

Når du forbereder dig på tiden omkring fødsel og efter, kan det også være rart at have efterfødselsprodukter klar, så du ikke skal tænke på det midt i det hele. En samlet løsning er Efterfødselspakke, som er målrettet komfort og pleje efter fødslen.