Kvalme i graviditeten kan føles som en stor mundfuld, især når du ikke ved, hvad der er normalt, og hvornår det typisk begynder. Mange oplever kvalme tidligt i graviditeten, men tidspunkt, styrke og varighed varierer meget fra person til person. Her får du praktisk, tryg vejledning til, hvornår kvalmen ofte starter, hvad du selv kan gøre i hverdagen, og hvornår det giver mening at søge hjælp.

For mange begynder graviditetskvalme i første trimester. Det ses ofte omkring uge 5 til 6 regnet fra sidste menstruations første dag, men nogle mærker det tidligere, og andre får slet ikke kvalme. Kvalme kan komme snigende som let utilpashed, madlede eller pludselig følsomhed over for lugte.

Det er også almindeligt, at kvalmen svinger fra dag til dag. Du kan derfor godt have dage, hvor du næsten glemmer den, og andre hvor den fylder meget. Begge dele kan være inden for det normale.

Hos mange topper kvalmen i første trimester og aftager gradvist i løbet af andet trimester. Samtidig er det helt normalt, at nogle fortsat har symptomer længere, eller at kvalme kan vende tilbage senere i graviditeten, for eksempel hvis du får halsbrand eller oplever mere tryk i maven.

I stedet for at tænke i en fast tidsplan, kan det være hjælpsomt at holde øje med dit mønster:

• Hvornår på dagen er det værst?
• Er det værre, når maven er tom?
• Er der bestemte lugte eller madvarer, der udløser det?

En lille logbog i nogle dage kan gøre det lettere at justere din hverdag og forklare symptomerne, hvis du får brug for at tale med en læge eller jordemoder.

Selvom mange kalder det morgenkvalme, kan den sagtens vare hele dagen. Nogle har det værst om morgenen på tom mave, mens andre får mest kvalme sidst på dagen, når energien er brugt op.

Du kan prøve:

• Spis små, hyppige måltider, så du undgår helt tom mave.
• Start dagen roligt med lidt tørt eller mildt, hvis det passer til dig.
• Drik i små slurke, især hvis store glas væske forværrer kvalmen.
• Prioritér hvile, da træthed kan gøre symptomer tydeligere.

Hvis du kaster op, er fokus især på at få væske i dig og finde noget, du kan holde nede, også selvom det ikke er “perfekt mad”.

Der findes ikke ét råd, der virker for alle. Men mange har gavn af at arbejde med tre ting: mad, lugte og pauser.

• Mad: Mild mad og små portioner kan være lettere at håndtere. Nogle tåler kolde fødevarer bedre end varme, fordi de dufter mindre.
• Lugte: Luft ud, undgå triggere hvor du kan, og bed gerne din partner eller familie om hjælp til madlavning, hvis køkkenlugte udløser kvalme.
• Pauser: Kvalme kan føles værre, når du presser dig selv. Korte hvil og rolige overgange mellem aktiviteter kan gøre en forskel.

Hvis du overvejer kosttilskud eller håndkøbspræparater mod kvalme, er det en god ide at afklare det med sundhedsfagligt personale, så det passer til dig og din graviditet.

Det er vigtigt, at du ikke går alene med svær kvalme. Kontakt læge eller vagtlæge, hvis du for eksempel:

• ikke kan holde væske i dig
• tisser meget lidt eller har mørk urin
• bliver svimmel, meget slap eller får hjertebanken
• taber dig, eller kvalmen/opkast tager over i hverdagen

Det kan være tegn på, at du har brug for behandling og støtte, så du ikke bliver dehydreret eller udmattet.

Fortæl konkret, hvor længe du har haft symptomer, hvor meget du kan drikke/spise, og hvor ofte du kaster op. Jo mere præcist du kan beskrive det, jo lettere er det at få den rigtige hjælp.

Når du har kvalme, kan alt der strammer eller generer, føles værre end normalt. Mange gravide trives derfor med blødt, fleksibelt tøj, der giver ro til kroppen i hverdagen. I kollektionen Graviditet kan du finde komfortprodukter til graviditeten, og hvis du har brug for støtte til mave og lænd senere i graviditeten, kan du se Støttebælter, fx Adjustable Support Belt.