For de fleste varierer menstruationens længde fra person til person og kan også ændre sig gennem livet. Som praktisk tommelfingerregel varer en menstruation ofte nogle dage, men det vigtigste er at lære dit eget mønster at kende: Hvor mange dage bløder du, hvor kraftigt er det, og er der en tydelig start og slutning?

I artiklen her får du konkrete pejlemærker og råd til, hvornår en “lang” eller “kort” menstruation kan give mening at holde øje med.

En menstruation varer for mange typisk omkring 3 til 7 dage, men der findes naturlig variation. Nogle bløder kortere tid, andre længere. Det er ikke kun antallet af dage, der betyder noget, men også hvordan blødningen fordeler sig. Mange oplever fx 1 til 3 dage med mere blødning efterfulgt af et par dage, hvor det aftager.

Tæl fra den dag, hvor blødningen reelt går i gang (ikke kun en smule pletblødning), til den sidste dag med egentligt flow. Skriv det ned i en app eller kalender i 2 til 3 cyklusser, så du får et mere retvisende billede.

Det kan være helt normalt, at varigheden svinger lidt. Menstruationen påvirkes af hormoner, og kroppen kan reagere på ændringer som stress, sygdom, vægtændringer, rejser og skift i prævention. Efter graviditet, ved amning og i årene op til overgangsalderen kan cyklussen også ændre karakter.

Hvis din menstruation nogle gange er meget kort og andre gange trækker ud, kan det hjælpe at notere både længde og styrke. Det gør det lettere at forklare mønsteret, hvis du får brug for at tale med en læge.

En menstruation, der bliver ved længere end du plejer, kan skyldes harmløse udsving, men det kan også være værd at reagere på, hvis det gentager sig. Praktisk kan du holde øje med:

• Om blødningen varer markant længere end din normale rytme.
• Om du ofte bløder igennem bind eller tampon hurtigt.
• Om du får symptomer som svimmelhed, udtalt træthed eller åndenød (som kan hænge sammen med lav blodprocent).

Hvis det føles forkert for dig, er det en god idé at søge faglig vurdering, også selvom det ikke gør ondt.

En meget kort blødning kan for nogle være normalt, især hvis det er sådan, det plejer at være. Pletblødning kan også forekomme omkring ægløsning eller ved hormonelle ændringer, fx ved opstart, skift eller uregelmæssig brug af hormonel prævention.

Hvis du normalt har en tydelig menstruation, men pludselig kun får pletblødning, kan det give mening at tage en graviditetstest, hvis der er mulighed for graviditet. Mange beregninger i graviditet tager udgangspunkt i første dag i sidste menstruation (LMP), netop fordi cyklus og blødning kan variere.

Du bør overveje at kontakte læge, hvis:

• Du har blødninger, der bliver ved og ved, eller som er markant anderledes end normalt for dig.
• Du har meget kraftige blødninger, stærke smerter eller bløder mellem menstruationer gentagne gange.
• Du har mistanke om graviditet, eller hvis menstruationen udebliver uden en oplagt forklaring.
• Du oplever symptomer, der påvirker din hverdag, fx udtalt træthed eller svimmelhed.

Du kender din krop bedst. Hvis du føler dig utryg, er det en god nok grund til at få det tjekket.

Hvis du har brug for ekstra tryghed og komfort omkring blødning og ømhed i underlivet, kan det være rart med bløde, rummelige Trusser og skånsom Intimpleje. Til skånsom skylning kan en intim skylleflaske også være en hjælp, fx Intimate Care Wash Bottle.