Når du er gravid, kan smerter i underlivet føles utrygt, også selvom de ofte hænger sammen med helt normale forandringer i kroppen. Samtidig er det vigtigt at reagere, hvis smerterne er stærke, nye eller ledsages af andre symptomer. Her får du praktisk vejledning til at vurdere dine smerter, hvad du kan gøre her og nu, og hvornår du bør kontakte læge eller fødeafdeling.

Underlivssmerter i graviditeten kan komme fra flere steder: livmoderen, ledbånd, tarm, blære eller bækken. Nogle oplever en stikkende fornemmelse i lysken, andre en jagende smerte nederst i maven eller en trykkende tyngde.

Det kan for eksempel være:

• Stræk og øget belastning, i takt med at livmoderen vokser.
• Ømhed ved bevægelse, stillingsskift eller længere tid på benene.
• Tyngdefornemmelse, især senere i graviditeten.

Smerter kan også hænge sammen med tilstande som for eksempel urinvejsinfektion, forstoppelse eller andre akutte mavesmerter, som ikke nødvendigvis skyldes graviditeten i sig selv. Ved tvivl er det klogt at få en faglig vurdering.

Når du kontakter jordemoder, læge eller fødeafdeling, hjælper det at kunne beskrive smerterne konkret. Det gør det lettere at vurdere, om du kan afvente, eller om du skal ses.

Overvej:

• Hvor sidder smerten præcist (midt, højre/venstre side, lyske, over skambenet)?
• Hvordan føles den (stikkende, murrende, konstant, kommer i bølger)?
• Hvornår startede den, og bliver den værre ved bevægelse, hoste eller toiletbesøg?
• Har du andre symptomer som svie ved vandladning, feber, kvalme, diarré, blødning eller væske fra skeden?
• Hvis du er længere henne: mærker du barnet som vanligt?

Tidligt i graviditeten beskriver mange en menstruationslignende murren eller korte jag, som kan komme og gå. Det kan være svært at skelne mellem “normalt” og “bør tjekkes”, så brug hellere en lav tærskel for at søge råd, hvis du bliver bekymret.

Søg hjælp samme dag ved for eksempel:

• Blødning, især hvis den følges af smerter.
• Tiltagende eller stærke smerter, som ikke går over i hvile.
• Smerter sammen med svimmelhed, utilpashed eller besvimelsesfornemmelse.
• Feber eller påvirket almentilstand.

Du skal ikke “holde ud” for enhver pris. Det er altid okay at kontakte læge, jordemoder, lægevagt eller fødeafdeling, hvis du er urolig.

Kontakt akut vurdering ved:

• Kraftige eller pludseligt opståede smerter.
• Vaginal blødning eller vandafgang.
• Feber, kulderystelser eller udtalt sygdomsfølelse.
• Regelmæssige smerter/veer før termin eller markant trykken nedad.
• Hvis barnet (senere i graviditeten) bevæger sig væsentligt mindre end vanligt.

Hvis du allerede er vurderet, eller hvis smerterne er milde og uden alarmsymptomer, kan du ofte prøve skånsom lindring derhjemme.

• Skift stilling roligt og undgå pludselige vrid.
• Hold pauser i løbet af dagen og læg dig på siden, hvis du kan.
• Brug varme med omtanke (fx en lunepude) og stop, hvis det forværrer.
• Drik nok og vær opmærksom på afføring, da forstoppelse kan give ekstra tryk.
• Tal med jordemoder om øvelser, støtte og eventuel henvisning til fysioterapeut ved bækken- eller symfysegener.

Hvis dine smerter hænger sammen med belastning og tyngdefornemmelse, kan et støttebælte være relevant som supplement til hvile og gode bevægemønstre. Du kan fx se Støttebælter eller et specifikt Maternity Support Belt, som er lavet til at aflaste og støtte maven i hverdagen. Brug det gerne efter aftale med jordemoder, især hvis du har udtalte bækkengener.