Nice-to-have eller need-to-have når du ammer?

tirsdag 21-05-24

Her er dine bedste venner, når du ammer

At amme kan være en vidunderlig oplevelse, men det kan også være udfordrende. Som mor har jeg været igennem det hele flere gange og har fundet ud af, hvad der skulle være på min liste, hvis jeg skulle gøre det hele igen. Her er mine tips til produkter, der kan gøre ammeperioden lidt lettere og mere behagelig.

Desuden har jeg ved hver ting skrevet need-to-have eller nice-to-have, men husk, det er kun min personlige anbefaling, og din liste kan være helt anderledes.

1. En god ammebh (fra Carriwell selvfølgelig) – Need-to-have!

Lad os starte med noget af det vigtigste – en god ammebh. Når du ammer, har du brug for støtte og komfort. Jo større barm, jo mere støtte er nødvendigt, og Carriwell har virkelig styr på det. Deres ammebh’er er bløde, fleksible og giver den nødvendige støtte uden at stramme. Plus, de er super nemme at åbne og lukke med én hånd, hvilket er guld værd, når du har en sulten baby på armen.

Gør dog ikke som jeg gjorde og kig på prisen og tænke, det må kunne gøres endnu billigere – det er jo bare en ammebh – blot for at finde ud af, at kvalitet og pris ofte hænger sammen. Den kradsede og klemte og var så ubehagelig, da mælken løb til, at jeg løb ned i nærmeste butik og købte to Carriwell. Det endte desværre med at blive dyre lærepenge. (Du kan finde alle amme-bh’er fra Carriwell lige her

2. Ammeindlæg – Need-to-have!

Ammeindlæg er et must! De beskytter dit tøj mod mælkelækager og holder dig tør og komfortabel hele dagen. Der findes både engangs- og genanvendelige indlæg, så du kan vælge det, der passer bedst til dig.

Genanvendelige indlæg er oftest både mere miljøvenlige og økonomisk fordelagtige, da de kan bruges igen og igen. Hvad jeg ikke selv vidste, var at både genanvendelige ammeindlæg og engangsammeindlæg kommer i flere forskellige materialer. Specielt genanvendelige ammeindlæg kan købes både som bomuld, silke og uld. Skulle jeg her anbefale dig noget, vil min anbefaling være silkeammeindlæg – de har en kølende og lindrende effekt på dine ømme brystvorter og er specielt gode til ømme og revnede brystvorter. (Dette kunne eventuelt være Carriwells silke-ammeindlæg som kan findes her)

3. Ammepude – Nice-to-have!

Mange vil rigtig gerne investere i en god og støttende ammepude, og for rigtig mange kan den være helt uundværlig, især i de første måneder. Den hjælper med at støtte din baby i den rette position og aflaster dine arme og ryg. Jeg har prøvet flere forskellige, men fandt ud af, at en pude med fylde, der kan justeres efter hvilken ammestilling, jeg er i, passede mig bedst. Det gjorde amningen meget mere behagelig for både mig og baby.

Min anbefaling er derfor, prøv dig frem i butikkerne, og vælg den der kan justeres efter dig og din baby, i stedet for at trække den nærmeste og pæneste ammepude ned fra hylderne. Der er en enorm stor forskel på, hvilken ammepude du har i hænderne. Nogle er hårde, andre er alt for bløde. Sommeren summarum er, passer den ikke til jer, vil den hurtigt komme til at samle støv et andet sted.

4. Ammete – Nice-to-have!

Ammete kan være en dejlig lille luksus i hverdagen. Det hjælper med at stimulere mælkeproduktionen og er samtidig en hyggelig stund for dig selv. Der findes mange forskellige varianter, så prøv dig frem og find din favorit. Det kan også være en skøn måde at få lidt ro og afslapning på midt i en travl dag. (Vores jordemoder har skrevet en artikel om øgning ag mælkeproduktionen og Amme-te – læs den lige her)

5. Brystpumpe – Nice-to-have!

Denne anbefaling kan dele vandene, så her taler jeg 100% af egen erfaring. En brystpumpe for mig var ganske enkelt fantastisk at have i huset. Den gav mig ro i kroppen, for den gav min partner muligheden for at tage over i løbet af aftenen, så jeg kunne sove i lidt længere stræk om natten. Der var også mulighed for at pumpe ud, så jeg kunne træne med ro i sindet over, at i en halv til en hel time, ville det ikke være nødvendigt, at jeg stod til rådighed.

Der findes både elektriske og manuelle pumper, og begge har deres fordele. En elektrisk pumpe kan være hurtigere og mere effektiv, mens en manuel pumpe kan være mere diskret og nem at tage med på farten.

Når det kommer til brystpumper, handler det for de fleste om, hvordan jeres situation ser ud, og hvordan I som par gerne vil have, at amningen skal være for jer og jeres barn. For de fleste, der ammer, vil en brystpumpe formentlig ikke være nødvendig at investere i, så tal sammen med din partner om, hvordan I gerne vil have, at amningen skal være.

6. Brystskaller – Nice-to-have!

Brystskaller kan være en stor hjælp, hvis du oplever ømme eller flade brystvorter. De beskytter brystvorterne mod friktion og hjælper med at samle overskydende mælk op. De er diskrete og kan bæres under dit tøj uden at være synlige.

7. Brystvortecreme – Need-to-have!

Ømme brystvorter er desværre ofte en almindelig del af amningen, især i starten. En god brystvortecreme kan gøre underværker. Kig efter en creme med lanolin, som er kendt for sine helende egenskaber. Påfør cremen efter hver amning for at holde huden blød og beskyttet.

8. En sut – Nice-to-have!

En sut kan være en fantastisk hjælp, men det er ikke alle babyer, der har brug for den. Mine egne børn har været meget forskellige – den ene brugte sut flittigt, mens den anden slet ikke var interesseret. Skulle jeg ud og købe en sut igen, ville jeg sikre mig, at den er designet til ammende babyer. Dette kan hjælpe med at mindske forvirringen omkring sutteteknikken, så amningen forbliver så problemfri som muligt. Det er helt klart en “nice to have”, men ikke nødvendigvis et must for alle.

At amme er en rejse fyldt med op- og nedture, men med de rette hjælpemidler kan det blive en endnu mere smuk og givende oplevelse. Husk, at du ikke er alene, og at det er helt okay at bede om hjælp. Vi mødre skal holde sammen og støtte hinanden gennem denne fantastiske tid.

Held og lykke med amningen!

Forfatter

Christina
Jeg er på en mission for at gøre din rejse ind i moderskabet lidt mere komfortabel. Derfor indsamler jeg viden fra eksperter og fagfolk, så du kan få præcis den information, du har brug for. Samtidig er jeg med til at gøre din næste graviditets- eller efterfødselsprodukt lettere tilgængelig for dig sammen med resten af Teamet hos Carriwell. Fordi du mor fortjener kun det bedste. // Christina - E-Commerce Manager