Når bryster bliver til ammebryster

I Danmark ønsker ca 99% af gravide kvinder at amme deres barn. Og det betyder, at næsten alle kommende mødre har overvejelser og tanker om deres kommende ammeforløb. Der er mange omstændigheder, der har betydning for, hvordan og hvor godt et ammeforløb kommer til at fungere. Og da amning jo er et samarbejde mellem mor og baby, så vil nogle af omstændighederne have med barnet at gøre og andre med moderen. 

Hos barnet har det for eksempel betydning, hvor meget barnet vejer ved fødslen, om han / hun er født til tiden (eller er for tidligt født), om fødslen har været ukompliceret eller måske lang og med indgreb, om sutteteknikken er god og tungebåndet ikke for stramt. 

Og hos den nybagte mor kan det have betydning, hvordan eventuelle tidligere ammeforløb har været, hvordan fødslen er forløbet herunder eventuelle indgreb og medicin, stress, hormonelle ubalancer samt forhold omkring brysterne som størrelse, form, indadvendte eller flade brystvorter, brystoperationer, piercinger mm. 

En del kommende mødre har derfor også bekymringer om, hvorvidt og hvor godt deres bryster vil fungere som ammebryster, når den tid kommer. Men selvom disse bekymringer er helt forståelige og også kan være relevante, så er de heldigvis ofte overflødige, da langt de fleste bryster fra naturens hånd fungerer uovertruffent til amning. Så lad os se nærmere på, hvad der sker med bryster, når de bliver til ammebryster og på, hvilke individuelle forhold, der kan have betydning for amningen. 

Brystet udvikler sig allerede i graviditeten

Bryster findes jo i mange størrelser, og det der primært fylder i brystet er fedtvæv og mælkekirtelvæv. Forholdet mellem fedtvæv og kirtelvæv er hos ikke ammende kvinder ca 1:1, hvorimod det efter fødslen vil være ca 1:2, altså dobbelt så meget kirtelvæv som fedtvæv. Inde i vævet løber også mælkegangene, der fungerer som transportveje for mælken og udmunder på brystvorten som udførselsgange.

Det er i kirtelvævet, at selve mælkeproduktionen foregår, ikke i fedtvævet. Og derfor har det altså heller ikke den store betydning, hvilken størrelse brystet har inden graviditet og fødsel, fordi der netop sker en stor udvikling af kirtelvævet i graviditeten og lige efter fødslen. Af samme grund oplever mange gravide kvinder også, at brysterne vokser i størrelse allerede under graviditeten. Og i hvert fald i dagene efter fødslen. 

Brysterne begynder allerede at danne råmælk ca midtvejs i graviditeten. Nogle gravide oplever at kunne presse lidt råmælk ud, eller ser det som en lille plet i bh´en helt fra det tidspunkt. Hvor andre først oplever det senere og nogle slet ikke før efter fødslen. Uanset hvad, så er råmælken i brystet. 

Forskel på små og store bryster

Brysternes størrelse og mælkeproduktionen

Både små og store (og derimellem) bryster er skabt til at kunne producere modermælk i en tilstrækkelig mængde til at kunne ernære det nyfødte barn fuldt ud i de første 6 måneder. Som beskrevet ovenfor, så sker der en stor udvikling af brystkirtelvævet i løbet af graviditeten og efter fødslen, som gør at langt de fleste bryster er større i den periode end ellers. Og det betyder, at små bryster som regel ikke er så små længere, når først amningen skal i gang – eller er kommet i gang. Små bryster kan i øvrigt fint indeholde rigeligt med mælkekirtelvæv. 

Brysternes størrelse har altså, som udgangspunkt, ikke den store betydning for, hvorvidt du vil kunne producere mælk nok til din baby eller ej, undtaget er dog hypoplastiske bryster, som du kan læse mere om længere nede på siden. 

Det der har allerstørst betydning for etablering og opretholdelse af mælkeproduktionen er, at amningen kommer godt fra start. Det er nemlig amningen i de første tidlige timer og dage, der er med til at starte mælkeproduktionen op. 

Derfor er det af stor betydning, at den første amning sker tidligt efter fødslen, at brysterne stimuleres hyppigt (ved amning eller udmalkning) især i de første dage men også efterfølgende, at stimulationen af brysterne er effektiv (dvs at barnet spiser med en korrekt sutteteknik og uden brug af ammebrik), og at der er ro omkring ammeetableringen. 

Kvinder med større bryster ser ud til at kunne have en lidt større lagerkapacitet af mælk end kvinder med mindre bryster. Hvilket i praksis kan betyde, at deres babyer har adgang til en lidt større mængde mælk pr amning og måske derfor vælger at spise mere mælk ad gangen og så til gengæld med lidt længere intervaller mellem. Ligesom det også kan have en betydning for, om ens baby har brug for at spise et eller begge bryster ved en amning. Men det er ikke nødvendigvis sådan, det er for alle, da der er masser af andre faktorer, der er mere afgørende for mælkeproduktionen end brystets størrelse i sig selv. 

Brysternes størrelse og amning i praksis

Brysternes størrelse og form vil til gengæld ofte have betydning for amningen i praksis. Der kan nemlig være forskel på, hvilke ammestillinger, der fungerer bedst for forskellige bryster. Ligesom der også er forskel på at “håndtere” et stort og blødt bryst sammenlignet med et lille og fast. Laid Back ammestillinger kan være svære at få til at fungere godt for kvinder med store, bløde bryster, hvorimod tvillingestillingen ofte er god her. Har man bløde bryster, kan der også være behov for, at man hjælper sin baby med at holde bryst og brystvorte lidt i facon under amningen, så vorten ikke glider i barnets mund.

Dine brysters størrelse og form kan også have en betydning for, hvilken ammepude, der fungerer bedst for dig, samt hvordan du bedst former din ammepude til at kunne give dig og din baby den optimale støtte under mange timers amning hver dag. Ligesom der kan være forskel på, hvilken type amme bh, der støtter brysterne bedst. 

Brysterne, når mælken løber til

Når mælken løber til 2-4 dage efter fødslen, så kommer der ofte rigtigt meget mælk. Og også mere, end ens lille baby kan spise. På dette tidspunkt har mælkeproduktionen nemlig ikke tilpasset sig barnets behov endnu. Det betyder, at brysterne ofte bliver både store og meget spændte. Både fordi der er meget mælk i dem, men også fordi der opstår væskeophobninger i brystvævet i disse dage. 

Nogle nybagte kvinder får lidt af et chok over, hvor meget der sker med brysterne, lige når mælken løber til. Og det kan også give både smerter og ubehag, når der er så meget pres på. Det er vigtigt at vide, at brysterne ikke vedbliver at være hverken så store eller så spændte som lige i denne fase. I løbet af de første 1-2 uger efter fødslen regulerer mælkeproduktionen sig nemlig ind efter begrebet “efterspørgsel og udbud”, hvor brysterne vil producere den mængde mælk, barnet rent faktisk spiser. Ligeledes vil væskeophobningerne falde, og brystet vil derfor atter føles mere blødt og være knap så stort. 

Efter mælken er løbet til, kan brysterne stadig vokse og bliver mere spændte, jo længere tid der er gået, siden barnet sidst spiste. Men her vil de atter blive bløde efter næste amning. Mange kvinder oplever mere spændte bryster om natten og om morgenen sammenlignet med de øvrige tidspunkter af døgnet, fordi mælkeproduktionen er størst der. 

Hvad hvis brysterne er forskellige i størrelse?

Mange kvinder har bryster, der ikke er lige store. Nogle med stor forskel, men de fleste i mindre grad. At brysterne ikke er lige store behøver ikke have nogen som helst betydning.  Kirtelvævet udvikler sig jo i begge, og derfor vil det mindste bryst også vokse og få mere mælkekirtelvæv. Undtaget er dog hypoplastiske bryster, som du kan læse om længere nede på siden.

Jeg oplever, at forskellige størrelser bryster, selvom der samlet set er nok mælk, er noget, der hos nogle kvinder kan give udfordringer med amningen. Fordi det største bryst oftest vil indeholde mere mælk end det mindste og også ofte vil have et hurtigere flow af mælk, så kan det hos barnet, skabe en forventning og præference for, hvordan “det skal være”. 

Det kan medføre, at barnet er mere utålmodigt, når han / hun ammes på det “langsomme” bryst. Fordi han / hun jo er vant til, at det kan gå hurtigere. Babyer er, ligesom os voksne, skabt til at bruge mest energi, der hvor det største udbytte er. Det har ikke noget med dovenskab at gøre, men er i virkeligheden en helt naturlig overlevelsesmekanisme. Af samme grund er nogle babyer meget hurtige til at blive glad for sutteflasken, hvis de oplever at blive mere og hurtigere mæt på den, end ved brystet. 

Derudover vil det ofte ske, at barnet ammes mest ved det største / hurtigste bryst, fordi der her er mælk i længere tid. Det kan også ske, at barnet, på brystet med mest mælk, har nok i det ene bryst til at blive mæt. Men at når han / hun starter en amning på det bryst med mindst mælk, ikke er mæt nok bagefter og derfor har brug for at blive toppet op på det andet. Hvilket vil medføre, at det bryst der i forvejen producerer mest mælk, også bliver stimuleret mere end det andet, hvorved forskellen hen ad vejen kan ende med gradvist at blive større og større, således at det bryst med mest mælk producerer mere og mere – og det bryst med mindst mælk producerer mindre og mindre. 

Udfordringen her er typisk ikke, at ens barn ikke trives og tager fint på i vægt af amningen. For der er jo fint med mælk samlet set. Men det kan være frustrerende og kilde til mange bekymringer og overvejelser, hvis man har en baby, der er irriteret og frustreret ved det ene bryst og / eller som måske ender med helt at afvise det. Her kan det være en rigtig god idé at opsøge skræddersyet professionel vejledning fra en ammevejleder, der kan vurdere jeres situation og hjælpe med at lægge den mest optimale plan for ammeforløbet fremover. 

Brystvorterne

Ligesom at bryster findes i mange størrelser og former, så gør brystvorter også. Nogle er store, nogle små, nogle strutter meget, hvor andre er mere flade eller måske endda indadvendte. Og der kan også være forskel på størrelsen af det mørke område omkring brystvorterne (areola). 

Små eller flade brystvorter

Mange kommende mødre er bekymrede over små eller flade brystvorter. For vil det gøre amningen vanskelig og gøre det svært for deres baby at få godt fat om brystet? Her er det igen godt at vide, at også brystvorterne gennemgår en stor forandring under graviditeten og i de første dage efter fødslen på grund af hormonel påvirkning. Både det mørke område og brystvorten får en større diameter, og det mørke område får ofte også en større pigmentering og bliver dermed mørkere i farven. 

Det er vigtigt at huske, at et nyfødt barn aldrig har prøvet at amme før og derfor ikke har nogen præferencer for, hvordan en brystvorte skal føles inde i munden. Den erfaring får barnet jo først efter fødslen og her vil erfaringen opstå på baggrund af lige præcis den størrelse og facon brystvorte, som den enkelte kvinde har. 

Med mange års erfaring som ammevejleder vil jeg sige, at flade eller små brystvorter ikke er sværere at amme med end brystvorter, der er mere struttende. Men det gælder selvfølgelig om at komme godt fra start og at hjælpe sit barn til at få fat om brystet med en god teknik, så brystvorten hjælpes godt op mod barnets gane, hvor sutterefleksen stimuleres. Har man flade eller små brystvorter, kan det derfor også være nødvendigt at forme brystet mere til barnet, end hvis brystvorten er mere fremstående af sig selv. Det kan alle kvinder lære. 

Derudover kan det hjælpe at massere brystvorten lige inden amning og på den måde få brystvorten til at blive mere tydelig og fast. 

Indadvendte brystvorter

Indadvendte brystvorter kan der være en del forvirring omkring. For hvad er egentlig en indadvendt brystvorte? Og hvilken betydning har det for amningen?

Ca 3% af alle kvinder har indadvendte brystvorter og hos 87% af dem er det kun på den ene brystvorte. Af alle kvinder med indadvendte brystvorter er kun 4% “ægte” indadvendte, det vil sige, at de ikke kan hjælpes frem. Ved ægte indadvendte brystvorter kan det være svært for barnet at få fat om brystvorten, ligesom det også kan være svært at stimulere vorten tilstrækkeligt til at skabe en god mælkeoverførsel til barnet. Heldigvis er det, som det fremgår at tallene, en meget sjælden tilstand, og når den er til stede, vil det oftest kun være på det ene bryst. 

Hvis du har ægte indadvendte brystvorter/brystvorte kan det være en fordel at søge rådgivning om dit kommende ammeforløb, allerede før du føder. Så du ved præcist, hvad du kan gøre for at hjælpe din amning bedst muligt fra start i lige præcis din situation. 

Indadvendte brystvorter, som godt kan hjælpes frem (ikke ægte indadvendte), vil oftest blive mindre indadvendte i løbet af ammeforløbet og også mindre fra ammeforløb til ammeforløb. Derudover vil de få en anden form inde i barnets mund under amningen, end de har imellem amningerne, da barnets stimulation medfører, at brystvortens længde fordobles under amning. 

Det kan være en hjælp at presse brystvorten frem manuelt, lige før barnet lægges til, enten med fingrene eller med en brystpumpe. Ligesom en brystvorteformer, som bæres inde i bh´en mellem amningerne, kan være til gavn for nogle kvinder. 

Piercing i brystvorten

Piercinger i brystvorten kan i nogle tilfælde skade brystvævet, således at det påvirker amningen. Men det sker heldigvis slet ikke for alle. Hvis du har en piercing, så er det en god idé at fjerne den, når du bliver gravid, så den ikke forstyrrer den udvikling, brystet gennemgår i løbet af graviditeten. Og du bør selvfølgelig ikke amme med en brystvortepiercing, da den i værste fald kan løsne sig og medføre risiko for kvælning hos dit barn. 

De udfordringer, som brystvortepiercinger kan give, relaterer sig til det arvæv og de potentielt ændrede strukturer, der kan være på udførselsgangene, hvor mælken skal løbe ud. Det kan betyde, at mælken løber forskelligt til barnet på det bryst, der er piercet (hvis kun det ene) sammenlignet med det andet. 

Arvæv kan lukke af for nogle af udførselsgangene eller medføre mindre passage, hvilket kan få mælken til at løbe langsommere og dermed også gøre det vanskeligere for barnet at tømme brystet effektivt.  Dette medfører øget risiko for tilstoppede mælkegange og brystbetændelse. Der kan også være flow af mælk fra piercinghullerne, hvilket kan gøre det sværere for barnet at holde vacuum og også medføre, at han / hun lettere kløjes i mælken. 

Hvis der er opstået nerveskader, som har medført nedsat eller helt manglende følelse i brystvorten efter en piercing, så kan det også påvirke amningen. Det er nemlig stimulation af brystvorten, som udløser den udskillelse af oxytocin, der giver nedløbsrefleksen. Og hos kvinder med manglende eller nedsat følelse i brystvorten kan der derfor være vanskeligheder med at skabe et tilstrækkeligt flow af mælk fra brystet, fordi nedløbsrefleksen ikke kan udløses. 

Brystoperationer

Alle typer af brystoperationer kan give udfordringer for amningen – men gør det jo ikke nødvendigvis. Brystoperationer er derfor, som udgangspunkt, ikke nogen hindring for at starte amningen op, men det kan være en fordel at være opmærksom på forhånd på, hvilke udfordringer, man måske kan komme til at opleve og søge hjælp til at være på forkant. Ligesom det også er vigtigt at være særligt opmærksom på, at amningen fungerer og at ens baby er i god trivsel. 

Brystforstørrende operationer

Ved brystforstørrende operationer lægger man et implantat ind i brystet bag brystvævet. Selvom implantatet ikke ligger inde i brystvævet, så kan det alligevel påvirke mælkeproduktionen, både fordi det konstante pres fra implantatet kan ødelægge kirtelvævet, men også fordi det tager plads op og kan forhindre kirtelvævet i at fylde sig så meget med mælk, som det ellers ville. Det kan altså give udfordringer med at have nok mælk både på kort men også på længere sigt, når barnets behov for mælk stiger. 

Har man problemer med for lidt mælk, så kan en løsning være at amme hyppigere, fordi man på den måde kan give sin baby mere mælk samlet set henover døgnet. 

Statistisk set er chancen for fuld amning ca 40% mindre for kvinder med brystforstørrende operation sammenlignet med kvinder, der ikke er opereret. 

Brystreduktion 

Ved brystreduktion opereres der i selve brystvævet, hvilket kan medføre beskadigelse og dannelse af arvæv på både kirtelvæv, nerver og mælkegange. Chancerne for at opnå et vellykket ammeforløb afhænger meget af selve operationsteknikken, der er anvendt samt af, hvor meget kirtelvæv, der er fjernet. 

De ammeudfordringer, der kan opstå efter en brystreduktion relaterer sig oftest til mælkeproduktionen, som kan være svær at etablere og opretholde samt til tømningen af brystet, hvis mælke- og udførselsgange er beskadiget. 

Uanset typen af brystoperationen er det særligt vigtigt at være opmærksom på, om amningen forløber som forventet, at mælken løber til, og at baby trives og ikke taber sig for meget i vægt eller tager for lidt på. Det er (som altid) vigtigt, at mor og barn har uforstyrret hud mod hud kontakt efter fødslen, hvis det er muligt, samt at den første amning sker tidligt efter fødslen. Derudover er hyppig stimulation / amning af brysterne i de første dage af stor betydning for etablering af mælkeproduktionen. 

Hypoplastiske bryster

Hypoplastiske bryster er bryster, der er underudviklede og som derfor kun indeholder en lille mængde kirtelvæv. Dette er en sjælden tilstand, men den kan gøre det svært eller endda umuligt at producere nok mælk til at amme fuldt. 

Hypoplastiske bryster har ofte et karakteristisk udseende med en aflang form (tubeform / bananform), et stort mørkt område (areola), stort mellemrum mellem brysterne samt ofte også asymmetri med forskellig størrelse / form på brysterne. 

Det er umuligt at vide på forhånd, hvor meget brysterne vil udvikle sig under graviditeten og i dagene efter fødslen, så det vil altid være værd at opstarte amning, selv hvis du mistænker, at dine bryster er hypoplastiske. Men det er vigtigt samtidig at være ekstra opmærksom på, at brysterne udvikler sig, at mælken løber til, at ens baby er i trivsel og ikke taber for meget i vægt / tager for lidt på. 

Det kan være en rigtig god idé at søge hjælp til din amning, allerede før du føder, så du har en klar plan for, hvad du kan gøre for at identificere eventuelle udfordringer samt komme dem i forkøbet. 

Denne artikel er skrevet af jordemoder og ammevejleder Camilla Kristiansen, BabyAkademiet.