Modermælk
Modermælk er et genialt “koncept”. Uanset hvornår du føder -om det er i graviditetsuge 24, 42 eller alt der imellem- så producerer du modermælk, som passer akkurat til dit barns næringsbehov. Er det ikke fuldstændig utroligt? Naturen er simpelthen genial!
Mælken forandres i dens indhold i løbet af et ammeforløb og i løbet af det enkelte måltid. Mængden forandres også alt efter dit barns behov og i løbet af døgnet. Mælken ændrer farve i løbet af et ammeforløb, og i løbet af det enkelte måltid og indholdet ændres for eksempel, hvis du som mor får influenza. Så boostes baby med immunstoffer via modermælken. Med andre ord er modermælkens sammensætning forskellig og specielt tilpasset dit barn.
Nogle kvinder ser lidt mælk på brystvorterne i slutningen af graviditeten. Andre ikke. Begge dele er helt normalt. Mange spørger ind til, om man skal stimulere brysterne ved at malke ud i løbet af graviditeten. Svaret er nej. Man skal ikke. Nogle få vælger at gøre det fx hvis de ved, at deres baby er syg og får brug for ekstra næring i dagene efter fødslen. Ellers er der ingen grund til at bruge energi på at malke ud i graviditeten. Når moderkagen er født, så går din krop i gang med at producere mælk. Hvis du har født ved kejsersnit, så er der lidt ekstra relevant viden her.
Den første mælk, du producerer, kaldes råmælk eller colostrum. Den er gullig i farven og tyk som fløde. Den kommer i få næringsrige dråber, som er det rene guld for dit nyfødte barn. Nogle tror, at råmælken ikke er nok til at mætte baby, da mælken ikke løber i stride strømme. Det nyfødtes barns mavesæk er på størrelse med en valnød, så der skal blot få, fede råmælks-dråber til at mætte baby.
Råmælken har et højt indhold af protein og immun boostende stoffer. Mængden af råmælk øges gradvist fra dag til dag. Derved vænner babys tarmsystem sig langsomt til at håndtere mad.
Gradvist forandres mælken til at være overgangsmælk. En blanding af råmælk og den “blivende mælk” -altså den mælk, der tager over efter de første dage med råmælk. Det er en gradvis proces, hvor den fede, gullige råmælk bliver mere og mere hvid og gradvist tyndere i konsistensen. Det kan være godt at skifte ammestillinger for at stimulere mælkeproduktionen i hele brystet (den vej babys hage peger, er der, hvor brystet tømmes mest). Læs mere om de forskellige ammestillinger her. Og kære du, husk på, at det ikke er et must at mestre forskellige ammestillinger. Det er en mulighed og det kan være både praktisk og rart at føle sig hjemme i flere ammestillinger. Prøv dig frem, spørg, få hjælp fra fagfolk og din partner og forsøg at være tålmodig med dig selv og baby. Øvelse gør ofte mester.
Når mælken er løbet til og det er den tyndere mere hvidlige (eventuelt med blålige toner) mælk, så består ethvert ammemåltid egentlig af 2: Først stilles babys tørst,
dernæst kommer den mættende mælk -den mælk som baby tager på af og bliver mæt nok til at tage en lur. Derfor er det vigtigt, at baby både får den tørstslukkende og den mættende mælk i et ammemåltid. Falder baby i søvn efter få minutter ved brystet, kan du med fordel vække baby og fortsætte med at amme fra det samme bryst.
Indholdet af næringsstoffer i den blivende mælk består gennemsnitsligt af 1 gram protein, 7 gram kulhydrat, 4 gram fedt og 88 gram vand pr 100 ml. Fedtindholdet varierer fra kvinde til kvinde og i løbet af døgnet. Naturen er så genial indrettet, at fedtindholdet er højest sidst på dagen, hvor mælkeproduktionen og dermed mælkemængden er lavest. Baby bliver derfor stadig både næret og mæt sidst på dagen.
Der ud over indeholder modermælken alle de vitaminer og mineraler, som din baby har brug for -med undtagelse af D- vitamin og K-vitamin. Dertil kommer, at modermælken indeholder immunstoffer, hvis du som ammende er syg. Og som prikken over i’et, så indeholder modermælk også stamceller som i den grad støtter op om babys sundhed.
Indholdet af modermælk er derfor bredt, vigtigt, specialdesignet og simpelthen helt genialt! Hvis du gerne vil læse om fordelene ved amning for henholdsvis mor og baby, så læs med her.
Tak fordi du læste med!
Kærligst
Siff Stephenson, HjerteJordemoderen
