Nakkefoldsscanningen er 1 ud af 2 gratis scanningstilbud til gravide i Danmark. Begge scanninger foregår på hospitalet og udføres af en sonograf som enten er en sygeplejerske eller en jordemoder med særlig uddannelse i at scanne gravide.
Hvornår og hvorfor anbefales nakkefoldsscanning?
Nakkefoldsscanningen finder sted mellem graviditetsuge 11+3 og 13+6.
Ved nakkefoldsscanningen -som i folkemunde også kaldes 12-ugers scanningen- undersøges der for, om dit barn kan have visse kromosomfejl herunder downs syndrom.
Navnet, Nakkefoldsscanning, kommer af at der blandt andet måles på størrelsen af babys nakkefold under scanningen.
Mange gravide og par går af sted til nakkefoldsscanningen med forventning om at se deres barn for måske første gang og at høre dets hjertelyd, hvilket i sig selv er en stor og ofte rørende oplevelse! Mange bliver dog overrasket over, at det reelle formål med scanningen er mere seriøst -og med endda flere ting på programmet.
Formålet med nakkefoldsscanningen er bl.a:
- At tjekke om babys hjerte slår
- At fastslå hvor mange fostre der er
- Fastsætte terminsdatoen
- Tjekke for Pataus syndrom (trisomi 13)
- Edwards syndrom (trisomi 18)
- Downs syndrom (trisomi 21)
- Neuralrørsdefekt
- Bugvægsdefekt
- Og en række andre misdannelser
Med andre ord så bliver dit barn tjekket godt og grundigt igennem!
Samtidig er det vigtigt at huske på, at ingen scanning er 100% sikker. Derfor sammenholdes scanningsresultatet både med den gravides alder og den blodprøve, du fik taget ved egen læge tidligt i graviditeten. Nakkefoldsscanningen er altså reelt en kombineret beregning og test.
Og ja, det er muligt at få et par scanningsbilleder med hjem. Billeder der i sig selv understøtter bonding med baby og forståelsen af, at du/I skal være forældre.
Svar om nakkefoldsscanningen
Du/I får svar med det samme efter scanningen. Svaret er et risiko-tal, som enten vil betyde lav eller høj risiko. Er tallet fx på 1:300 i forhold til downs syndrom, så betyder det, at 1 barn ud af 300 vil have downs syndrom.
Videre forløb ved høj risiko
Hvis resultatet er høj risiko, så tilbydes du/I yderligere undersøgelser, som med sikkerhed kan fastslå om baby har kromosomafvigelser. Der kan foretages 1 af 2 forskellige undersøgelser:
Moderkagebiopsi, som er en prøve, hvor der gennem dit maveskind tages en prøve fra moderkagen. Prøven vil kunne fastslå et endeligt ja eller nej til fx downs syndrom. Moderkagebiopsi kan foretages fra graviditetsuge 10 og bruges fx også ved behov for at undersøge for arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve hvor der gennem dit maveskind tages en prøve fra fostervandet. Denne prøve vil også kunne komme med et ja eller nej til fx downs syndrom. Fostervandsprøven kan først foretages fra graviditetsuge 16. Det kan være umenneskelig lang tid at gå og vente til uge 16, hvorfor der oftest laves moderkagebiopsi for at få et konkret svar, hvis der er fundet høj risiko ved nakkefoldsscanningen.
Efter 1 – 2 uger vil du modtage svar på prøven -herunder babys køn, hvis ønsket. Langt de fleste der får foretaget en moderkagebiopsi eller fostervandsprøve vil få et svar, der er normalt. Samtidig er det vigtigt at anerkende det følelsesmæssige pres, det er, at gennemgå en test-proces og lande på den anden side -også selvom svaret er positivt. Tal gerne med din jordemoder, egen læge, venner og/eller familie om det. Og vid, at mange andre end dig/jer har været igennem en af de 2 tests. Du er ikke alene!
Hvis svaret ikke er normalt, så vil du/I blive tilbudt en samtale. Her gennemgåes der information om det fundne samt rådgives og gives information herunder om mulighed for at vælge en abort. Hvis det viser sig, at baby har en kromosomafvigelse, så er det meget normalt at have lyst til at tale med forældre til børn med samme kromosomafvigelse, som led i processen med at blive afklaret. En sådan samtale kan fint arrangeres.
Der kan være både mange tanker og følelser i spil i processen med at blive afklaret. Det kan også være, at den ene af jer er afklaret, og den anden i tvivl. Og det kan ændre sig over de kommende dage. Jeg vil på det kærligste opfordre jer til at mærke efter, tale grundigt sammen af flere omgange og meget gerne også tale med fx en jordemoder eller andre relevante personer. Den endelige beslutning er jeres, hvilket i sig selv kan føles som en byrde.
Uanset hvad I vælger, så sender jeg kærlige kram og tanker til jer! Vid at I er velkommen til at kontakte mig undervejs i processen.
Ønsker du/I at læse mere, så har Sundhedsstyrelsen lavet denne folder
Med ønsket om alt det bedste!
Siff Stephenson, HjerteJordemoderen
