Nakkefoldsscanning
En nakkefoldsscanning er den første af de 2 scanninger du som gravid bliver tilbudt i det offentlige. Den kaldes også 12-ugersscanningen eller 1. trimester scanning.
Undersøgelsens to elementer: Blodprøve og nakkefoldsscanning
Egentlig består undersøgelsen af 2 elementer: En blodprøve, du får taget ved egen læge efter graviditetsuge 8 og før selve scanningen -ofte i forbindelse med at der oprettes svangrepapirer. Svaret fra blodprøven skal sammenholdes med scanningsresultatet. Selve nakkefoldsscanningen finder sted mellem graviditetsuge 11+2 til 13+6 beregnet fra din sidste menstruations første dag.
Hvad tjekkes der for under en nakkefoldsscanning?
Ved nakkefoldsscanningen tjekkes der for, om babys hjerte slår, hvor mange babyer der er i din livmoder og for risikoen eller sandsynligheden for, at baby har downs syndrom. Sandsynligheden for at baby har downs syndrom afhænger blandt andet af din alder. Jo ældre den gravide er, des større sandsynlighed. Ved at måle babys nakkefold og sammenholde med blodprøvesvaret, din alder og hvor langt du er henne i graviditeten, så beregner scanningsjordemoderen eller sygeplejersken en sandsynlighed, som I får svaret på med det samme. Er den meget lav, så gøres der ikke yderligere. Er der høj, så vil du blive anbefalet en moderkagebiopsi. Det er vigtigt at huske på, at nakkefoldsscanningen er en risikoberegning. Det betyder, at den siger noget om risiko og ikke om, om dit barn har downs syndrom.
Sandsynligheden for Downs syndrom og andre kromosomafvigelser
Hvis beregningen viser øget sandsynlighed for downs syndrom, så er der også øger risiko for andre kromosomafvigelser. Disse vil også kunne be- eller afkræftes ved en moderkagebiopsi.
Forventninger og oplevelser under nakkefoldsscanningen
Mange gravide og partneren tror, at nakkefoldsscanningen handler om, at komme ind og høre babys hjertelyd. Hvilket absolut også er en stor del af scanningen – særligt for jer.
Det betyder samtidig at mange bliver forundrede og lidt nervøse, når sonografen – hende der scanner- begynder at tale om risikovurdering og lignende. Det er derfor godt at minde sig selv og hinanden om, at det er en risikovurderings-scanning som det offentlige tilbyder – derfor er det også den faglige vinkel på scanningen.
Når det er sagt, så er scenograferne gode til at støtte op om den gode oplevelse det er, at høre babys hjertelyd -måske for første gang. Det er også stort at se baby på scanningsbilledet. Ofte vil man kunne se baby bevæge sig rundt. Måske sutter baby på tommelfinger, sparker eller har tis i blæren. Det er helt normalt at blive berørt, fælde en tåre, blive helt stille, måske chokeret fx hvis der mod forventning er 2 eller flere babyer. Og det er ofte også ved nakkefoldsscanningen, at det først rigtig går op for partneren, at der er en rigtig baby på vej. Som partner mærkes de mange fysiske, hormonelle og følelsesmæssige forandringer ikke direkte. Og baby er stadig for lille til, at du som partner kan mærke sparkene gennem maveskindet.
Den følelsesmæssige betydning af en nakkefoldsscanning
Med andre ord er nakkefoldsscanningen en stor oplevelse for mange. Og for nogle en svær og hård oplevelse. Nogle vil få at vide, at deres babys hjerte ikke slår, andre vil få at vide, at der er øget risiko for kromosomfejl. Sker det for jer så ræk ud. Tal med familie, venner og fagfolk. Stil jeres spørgsmål, del jeres tanker og følelser. Giv plads til reaktionerne -ingen følelser er forkerte. Og husk på, at hvis der er kromosomfejl, så er det ikke ensbetydende med, at du skal have en abort. Det er jeres barn. I vælger. Og ja, valget kan være svært. Tal med lægerne, tal med en privat jordemoder som mig, kontakt foreningen for downs https://down.dk/ og få eventuelt forældre til børn og unde med downs i tale.
Hvad hvis scanningen giver dårligt nyt?
Og skulle det forfærdelige ske, at jeres barn er dødt, så er der også en proces at gå igennem. Først en abort-fødsel, dernæst et bredt følelsesspektre og en række praktikaliteter. Her er det i den grad også vigtigt, at række ud efter støtte. Og i særdeleshed vigtigt ikke at gå at putte med det skete, med følelserne eller med de spor som det uvægerligt sætter at miste et barn -også selvom det er tidligt i graviditeten. I tog ind til scanningen med forventningen om at se et levende barn. Med jer havde I en lang række drømme, forventninger og følelser, for forældreskabet starter ikke når baby lander i armene. Det starter -særligt for kvinder- den dag, der er en positiv graviditetstest. Allerede der føler mange kvinder og nogle mænd sig som forældre.
Så kære du, nakkefoldsscanningen er en stor begivenhed og er meget mere end blot at høre babys hjertelyd. Med det sagt, så ønsker jeg jer alt det bedste.